ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
BLØDFINNEFISKENE 197 en Kubikfod Vand, vilde dog hver Kvadratmil (engelsk), med Silden staaende 3 Favne dybt i »Sildebjærget«, alligevel rumme 500 Millioner Sild. Stimer af endnu større Omfang fandtes over Nordsø og Atlanterhav, hvilket giver en Forestilling om den Masse Sild, der maatte leve i Havet. Man kunde nu spørge, fortsatte Huxley: »Dersom Sildemængden er saa overordentlig stor, og dersom hver Hunsild har 10,000 Æg (mange regner langt flere), hvorledes kan der da holdes Ligevægt i Naturens Økonomi? Hvorfor fyldes da ikke tilsidst hele Havet med Sild? En Ting er imidlertid sikkert, og det er, at dersom flere end to Æg af Hunsildens 10,000 bliver til kønsmodne Sild, maa Sildemængden tiltage Aar for Aar. Men af 10,000 Sildeæg ødelægges 9998 Stykker af hver Huns Æg, forinden der frembringes to kønsmodne Sild. Hvaler, Sælhunde, Fugle og mangfoldige Fisk volder de større Silds Ødelæggelse, mens Fladfisken æder uendelige Masser af Silderogn. Den udvoksede Torsks vigtigste Føde er Sild; man kan fange Torsk med 6—12 Sild i Maven. Regner man nu to Sild om Dagen Aaret om, vil man indrømme, at en saadan Torsk er særdeles maadeholden. Men nu afgiver et Fiskeri meget tit 5 Millioner Torsk og Lange om Aaret, og dersom disse altsaa var bievne i Søen, vilde de have ædt flere Sild i et Aar, end Storbritanniens samtlige Fiskerier fanger i den samme Tid. Mennesket fanger vistnok næppe 5 pCt. af de Sild, som omkommer i Løbet af et Aar«. Huxley udtalte ved samme Lejlighed med stor Sikkerhed, at der ikke kunde være Grund til at frygte en Overfiskning noget Sted med Hensyn til Silden. Det var vistnok paavist, at Silden var noget ustadig i sit Komme til enkelte Kyststrækninger, medens den nærmede sig andre med den største Stadighed. Det var godtgjort, at længe før Henrik den Førstes Tid var Yarmouth en stor og vigtig Plads for Sildefangsten. Det var syv eller otte Aarhundreder siden, og, saa vidt man vidste, havde der ikke siden den Tid været nogen større Forskel i Sildefangstens Udbytte. Hvor der var Afbrydelser og Uregelmæssigheder, vilde det sandsynligvis ved nærmere Undersøgelser vise sig, at dette stod i Forbindelse med Havets fysiske Vilkaar. Det er over tyve Aar siden, at Huxley udtalte sig som ovenfor gengivet, og endnu har ingen dristet sig til at fastholde, at der viser sig noget Svind i Sildemængden. Tilgangen af Sild er saa stor som ingen Sinde. Endnu medens disse Linier er i Trykken (1903) indgaar der saaledes Meddelelse om et særdeles rigt Fiskeri ved Englands Østkyst, saa rigt, at der paa én Dag (den 18. Novbr.) blev indbragt til Yarmouth 52,800000 Sild, hvilket er en større Fangst, end man nogen Sinde før har indbragt i nogen engelsk Havn. Sildefiskeriernes store økonomiske Vigtighed maatte uundgaaelig kræve de nøjeste Oplysninger om Aarsagerne til de Uregelmæssigheder, som ikke alene viste sig ved de vigtigste Sildefiskerier, men ogsaa overalt, hvor Sildefangst overhovedet skete. Der var Tider,