Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

198 DYRENES LIV men til andre Tider kunde den saa i var hvor Silden viste sig i Mængde, iUCI1 iil andre Tiaer Kunde den___ godt som udeblive, ja f. Eks. det store bohuslenske Sildefiskeri var endog aldeles ophørt. Det var derfor heller intet Under, at der efterhaanden opstod et almindeligt Ønske om at faa den nøjeste Underretning om Silden og dens Levevaner, og i de sildeinteres-serede Lande, især omkring Nordsøen, ser man derfor ogsaa Zoologerne sysselsatte med Spørgsmaalet om Sildens Træk og om Sildens forskellige Afarter « 8 , . Vi ,vilTTjan§aaende disse vigtige Spørgsmaal indskrænke os til følgende Udtog af »Zoologia Danica«: »Silden er en nordlig Art. Den forekommer ved Kara-Havets Sydkyst og i det Hvide Hav, ved Spitsbergen, Island, det sydlige Grønland og langs Nord-Amerikas Østkyst fra det nordlige Labrador ned til Cap Cod (omtrent paa 42« n. B.). Desuden findes den Ved t,le JNorges Kyster> ved Kysterne af England samt ved Frankrigs Nord- og Vestkyst. I alle danske Farvande er den almindelig hgesaa i Østersøen og den botniske Bugt. Den taaler ikke alene Brakvand, men gaar undertiden endog op i Flod- og Aamundinger. . ,lde“.er en selskabelig Fisk, som gerne gaar i større eller mindre Stimer; den er dernæst livlig og hurtig i Bevægelser og ører et omstrejfende Liv. Den er egentlig en pelagisk Fisk, der nar sit Tilhold i det aabne Hav, mer eller mindre borte fra Land men til visse Tider søger den ind til Kysterne, dels for at forplante sig og dels for at søge Føde. Medens den i mere lukkede Vande som de danske er henvist til forholdsvis korte Udflugter, kan den \StOre Haje foretage meget lange Vandringer; det antages saaledes, at den Sild som søger ind til Norges Vestkyst, kommer fra den nordlige Del af Atlanterhavet, imellem Island og Norge. Da disse Vandringer frembyder stor naturhistorisk Interesse, og det tilmed er paa dem, at Fiskeriet grunder sig, skal her i Uddrag efter Professor Collett gives en Fremstilling af Sildens Optræden ved de norske Kyster, væsentlig efter Undersøgelser foretagne af de to Natur-forskere A. Boeck & G. O. Sars. De store Sildefiskerier foregaar dels efter den mere eller mindre gydefærdige Sild, der for Forplantningens Skyld søger paa bestemte Steder ind under Kysten, dels efter de Stimer, der om Sommeren søger ind i Fjordene for at fraadse i de paa denne Tid i store Masser optrædende smaa Krebsdyr (Copepoder) og andre Havdyr, der gaar under Navnet »Sildeaat«. Stimernes Yngle van dring ind mod Land synes smaa . £ xt Ifl8ievanaring ln<i mod Land synes hovedsagelig at gaa fra Nordvest til Sydøst, og saa snart Kysten er naaet, retter Kursen sig efter visse Fordybninger eller Bundforhold i Skær-gaarden; heraf følger, at de hvert Aar regelmæssig kommer ind paa de samme Strækninger, der af den Grund i Aarhundreder har været indbringende Fiskepladser. Andre Omstændigheder kan dog ogsaa medvirke saasom Strøm- og Temperaturforhold, og deraf kan man muligvis forklare de Afvigelser, der ofte er indtrufne. Ynglevan-