Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 199 dringerne kan bedst opfattes saaledes, at de foretages af to store Hovedstimer, af hvilke den ene nærmer sig til Land nord for, den anden syd for Trondhjemsfjorden. Medens Gydningen hos disse Stimer vistnok foregaar samtidig, er der for saa vidt en mærkelig Forskel imellem deres Optræden, som den nordlige Stime, Storsilden, viser sig under Land, førend Kønsorganerne er fuldt udviklede, og Gydningen foregaar først efter, at Masserne atter har fjærnet sig noget fra Kysten, hvorimod den sydlige Stime, Vaarsild en, viser sig ved Kysten som fuldt gydefærdig og først forlader den, naar den har udleget. Omtrent i Slutningen af Oktober eller Begyndelsen af November nærmer Storsilden sig Land ved Tromsø og de omkringliggende Dele af Kysten, hvorefter Tilgangen i Løbet af November og December efterhaanden sker syd efter langs en stor Del af Nordlandet lige ned til Helgelandet; ny Tilgang vedbliver dog til over Nytaar, selv i de nordligste Distrikter, I uhyre Stimer trænger de dybt ind i Fjordene, og derved gives der Lejlighed til Storsildflsket, som tidligere var lidet paaagtet, uagtet Storsilden bevislig altid har søgt under Land, skønt næppe i det uhyre Tal som i de senere Aar. Da Kønsorganerne endnu ikke er fuldt udviklede, er Storsilden forholdsvis fed, hvilket har givet Anledning til dens Navn, da den egentlig blot tilsyneladende er større end den gydefærdige Vaarsild. Den sydlige Hovedstime viser sig som fuldt gydefærdig »Vaarsild« under Land ved Kysterne af Bergens Stift i Aarets første Maaneder, altsaa senere end Storsilden. Men denne Forskel i Tid mellem de to Hovedstimers Indtræffen er dog mere tilsyneladende end virkelig. Allerede længe inden Vaarsildmasserne nærmer sig Land, kan de med Sikkerhed paavises at være tilstede udenfor Kysten, og det er sandsynligt, at begge Hovedstimer omtrent samtidig sætter sig i Bevægelse og har Kønsorganerne næsten lige udviklede, ligesom ogsaa Gydningen omtrent sker samtidigt. I lange Aarrækker har Vaarsilden begivet sig ind for at lege paa bestemte Punkter i den indre Skærgaard, men efter kortere eller længere Tids Forløb har den atter til Dels forladt disse Gydepladser og ombyttet dem med andre. Imellem 1840 og 1870 er Gydningen væsentlig foregaaet paa to Steder, nemlig udenfor Søndmøres Kyster og ved Indløbet til Stavanger- og Hardangerfjorden. Her har det egentlige Vaarsildfiskeri fundet Sted, der varede omtrent fra Januar eller Begyndelsen af Februar indtil henimod Slutningen af Marts. Det beskæftigede i enkelte Aar indtil 30,000 Mand og gav et Udbytte af indtil 900,000 Hektoliter. Fra 1870 har dette Fiskeri tabt sin meste Betydning, idet Udbyttet i 1874 ikke oversteg 18,000 Hektoliter. Den anden store Vandring, Nærings vandringen, foretages om Sommeren og fornemlig, skønt ikke udelukkende, af de yngre, endnu ikke forplantningsdygtige Individer. Under Navn af »Sommersild« stader i Maanederne Juli til September store Sildestimer