Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

200 DYRENES LIV under Land, ikke som under Ynglevandringerne paa bestemte Steder, men de viser sig i næsten enhver Fjord fra Lindesnæs op til Nordkap. De søger under Vandringen den saakaldte Aat, der bestaar af uhyre Masser af Smaakrebs (især Calanider) samt Yngel af Orme-og Vingesnegle. Da Individerne ikke er fuldt udvoksede, er de mindre end Vaarsilden og Storsilden, men til Gengæld langt federe. Efter Aatens Forsvinden begiver Stimerne sig til Havet for senere paa Aaret i gydefærdig Stand paany at støde under Land med de ældre Vaarsild og Storsild, hvilke saaledes antagelig ikke deltager i disse Vandringer. Det er Professor G. O. Sars, som har Fortjenesten af klart at have fremhævet Forbindelsen imellem Sommersilden og den anden Sild: Sommersilden (Fedsilden) er ikke andet end Unger af Vintersilden (Storsilden og Vaar- eller Graabenssilden); disse to Sildeformer er kun forskellige Aldersstadier, ikke særskilte »Racer«, som det tidligere var paastaaet. Hvad danske Farvande angaar, saa har forskellige Anskuelser gjort sig gældende om Sildens Vandringer, dens Racer o. s. v. Nogle Forfattere skelner imellem to, ved forskellig Legetid adskilte Afarter nemlig en vaarlegende og en høstlegende Sild. Dr. C. G. Joh. Petersen anser derimod kun »Vaarsilden« for yngre Individer, der forandrer Legetid, naar de bliver gamle, og bliver »Høstsild«. Medens nogle Forfattere mener, at der foregaar Vandringer mellem Kattegat og Østersøen, og at alle i danske Farvande forekommende Sild tilhører en og samme Stamme, hævder andre, at der findes en Række stedlige Racer, saaledes at ethvert i hydrografisk og geografisk Henseende afgrænset Vandareal, f. Eks. det sydlige Kattegat, Sundet, Bælterne o. s. v. har sin Sildestamme, der som Regel ikke kommer udenfor dette Farvand; vel kan disse Racer ikke holdes ude fra hverandre ved uforanderlige Karakterer, og enhver af dem frembyder alle Overgange til de tilstødende Vandes, men det er en Kendsgerning, at Maksimumsstørrelsen (jfr. ovenfor) samt den Størrelse, hvorved Fisken opnaar Kønsmodenhed, aftager gradvis fra Nord til Syd, fra Kattegat gennem Bælter og Østersø. Ligesom andre vandrende Dyr ledes Silden af en medfødt Drift til aarlig at opsøge de gamle Legepladser eller de Steder, hvor den fødtes. Men undertiden hænder det, at en større Del af Stimen udebliver kortere eller længere Tid fra de vanlige Legepladser; paa enhver Kyst, hvor der drives Fangst efter denne økonomisk vigtige Fisk, giver denne Uregelmæssighed i Sildens Vandringer sig tilkende ved et afvekslende Udbytte af Fiskeriet. Det er endnu ikke lykkedes at give en fyldestgørende Forklaring af dette Forhold, omend det ikke mangler paa Gisninger. Skotske Fiskere skal saaledes vide god Besked med, at de til Tider kan tage Silden helt nær Land, men i andre Aar maa sejle langt ud i Nordsøen efter den; det synes, som om Fisken her ikke gaar lige langt ind mod Kysten’ Endvidere er det ovenfor omtalt, at der fra Aaret 1870 indtraadte