Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 20t en stærk Nedgang i Vaarsildfiskeriet ved Norge; meget tyder nu paa, at Vaarsilden er trukket ind i Skagerak, for at lege der i Stedet for udenfor det vestlige Norge, og efter endt Gydning er staaet ind i Bohusläns Skærgaarde, hvor Silden virkelig paany begyndte at vise sig i store Skarer, efterat den omtrent var udebleven siden 1808, da Vaarsildefiskeriet ved Norge blomstrede op; eller med andre Ord: »naar Silden forsvinder fra Bohuslän, gaar den over til det sydvestlige Norge, og omvendt«. Men hvilke de Forhold er, som betinger Foranderligheden i Sildens Vandringer, kendes ikke med Sikkerhed. Det skal kun anføres, at man sætter denne Sag i Forbindelse med Vandenes vekslende fysiske Forhold (Temperatur, Saltholdighed o. s. v.). Ved Sildens Legetider er der det mærkelige, at paa de samme Steder leger nogle Individer, »Vaarsildene«, om Foraaret, og nogle, »Høstsildene«, i andre af Aarets Maaneder. Medens Tiden for Vaarsildens Leg overalt kan sættes til Maanederne April—Juni, falder Legetiderne for Høstsildens Vedkommende »senere og senere paa Aaret, naar man fra Umeå gaar ned gennem Østersøen til Gøteborg, idet den ved Umeå falder i Juli, ved Gøteborg Midtvinters, ja endog kan strække sig ind i det næste Aar i Januar og Februar«. Fra denne almindelige Regel gives dog ikke faa Undtagelser. Ved Norge leger Silden, efter Sars, kun om Vinteren, og i visse Farvande, f. Eks. Kielerbugten, kan legefærdige Individer træffes i alle Aarets Maaneder. Under Legen gaar Fiskene saa tæt, at Vandet farves hvidligt af Hannernes Mælke; »de pisker Halerne mod hverandre, saa at Skællene falder af og flyder tilvejrs sammen med stnaa Luftblærer, som Dyrene giver fra sig«. Æggene, der gennemsnitlig holder 1 Millimeter i Tværmaal, er tunge og klæbrige, saa at de efter Udstødelsen af Hunnens Legeme synker til Bunds og bliver hængende ved enhver Genstand, som de tilfældig støder paa; man træffer dem i større eller mindre sammenhængende Kager paa selve Bunden eller paa Planter, Stene, Fiskeredskaber o. s. v. Til Legepladser vælges i Reglen saadanne Steder, som er beskyttede mod stærk Søgang, eller i Mangel heraf anbringes Rognen paa større Dybder, saa at Bølgegangen ikke naar den i væsentlig Grad. Gydningen kan foregaa paa al Slags Bund og paa Dybder, der ligger imellem 1 og 60 Favne, ja endog paa 100 Favnes Dybde kan der vækkes Liv i Æggene. En Hunflsk indeholder 20— 40,000 Rognkorn, et Antal, der er forsvindende lille i Sammenligning med mange andre Havfisks. Til Gengæld bliver Silden tidligt kønsmoden, allerede i andet Aar; tages dernæst i Betragtning, at Rognen er fæstet ved Bunden, at Yngelen i Begyndelsen er vandklar, følgelig vanskelig at opdage for Rovfisk, og senere søger Ly under Kysten, turde det være forklarligt, at denne Fisk alligevel optræder i saa uhyre Mængde. Den Tid, der medgaar til Æggenes Klækning, afhænger først og fremmest af Vandets Temperatur, saa at der ved ea Temperatur af — 4° C. medgaar en hel Maaned, men dernæst