Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

202 DYRENES LIV tillige af andre, hydrografiske Forhold, idet Forsøg har vist, at ved samme Temperatur, nemlig 10—11° C., varede Klækningen ved Korsør 5 til 6 Døgn, ved Kiel derimod over 9 Døgn. Naar Ungerne er naaede over det vandklare Larvestadie, samler de sig i tætte Skarer under Land. Herom har Kröyer givet følgende Beretning: »Den 5te Juli 1834 bemærkede jeg ved Nordstrand, omtrent en Mil i Vest for Skagen, en Stime af Sildeyngel, som stod indenfor den inderste Revle ganske nær Strandbredden, saa at man, saa at sige, kunde træde ud i den. Individerne var kun af omtrent 5 Centim.s Længde, men Stimen indtog en Strækning langs Stranden, som jeg efter Øjemaal omtrentlig anslog til hundrede Favne, og en Brede ud i Havet af en halv Snes Favne. Sildeungerne stod saa tæt sammen, at man ikke kunde se de blanke Sider men kun den mørke Ryg; hvorfor Havet i den Strækning, de indtog, viste sig ganske sort« °’ Silden er en Fisk, der fylder sig med hvirvelløse Smaadyr, særlig Smaakrebs, Ringkrebs, Mysider og Vingesnegle ; lejlighedsvis forgriber den sig ogsaa paa Smaafisk og Fiskerogn. Norske Fiskere kalder de Dyr, som tjener Silden til Føde, under ét »Aat« (af Ordet äta), men skelner imellem Rød-, Gul- og Sortaat. Rødaaten bestaar af Smaakrebs (Copepoder særlig Calanus finmarchicus), Gulaaten for en stor Del af Orme- (Annelide-) Larver, Sortaaten af smaa, skalbærende Snegle (Rissoa) og deres Larver, samt af Vingesnegle (Clione limacina). Naar Silden har proppet sig med Aat og endnu ikke fordøjet den, anses Fisken for ubrugelig til Handelsvare; det paa-staas, at den ikke optager Salt og let gaar i Forraadnelse. Det er derfor paabudt i Norge, at slig Sild skal staa tre Dage i Garnet, at den kan give Tarmindholdet fra sig, inden den tages op og saltes. Sortaaten anses for skadeligst og den Sild, som har slugt den, for uanvendelig til Saltning, selv om den har staaet den paabudte Tid i Garnet.« Silden cr i økonomisk Henseende en af de vigtigste af alle Saltvandsfisk. Herom skriver Feddersen i sit Værk »Havet« bl. a: »Det norske Sildefiskeri er, næst det skotske, det overvejende vigtigste i Europa. Man regner nemlig, at det i Tværmaal Aar om andet bringer Norge et Udbytte af P/4 Million Hektoliter Sild, som har en Værdi af omtrent 5 Mili. Kr. Af denne Sildemasse saltes og udføres omtrent 900,000 Tdr., som er omtrent 13 Miil. Kr. værd. Derfor er Sildefangsten for Norge det vigtigste Fiskeri næst Torskefangsten. I Forbindelse med den store Vigtighed, som Sildefiskeriet har for Norge, staar de ejendommelige Vilkaar, hvorunder det udøves, og som selvfølgelig afhænger af Sildens Levekaar langs Norge. Medens nemlig det skotske Sildefiskeri, som de fleste andre Sildefiskerier, er det aabne Havs Fiskeri, er det norske Sildefiskeri i alt væsentligt et Kystfiskeri. Den norske Silds Avletid falder vel i det Hele og Store om Vinteren og i de tidligste Vaarmaaneder, dog gaar Silden ogsaa ind mod Kysten af andre Grunde i Resten af Aaret. Men da den er en om Vinteren avlende Fisk, er det naturligt, at