BLØDFINNEFISKENE
203
den netop er feitest, naar den fra Juli til November ikke alene nærmer sig Kysten, men ogsaa trænger ind i de dybeste Fjorde, hvorved Vilkaarene for Fangsten bliver saa overordentlig heldige.
Fangemaaden er lige fra den svenske Grænse og op til Finmarken omtrent den samme. Vaarflskeriet er det vigtigste, og til dettes Udøvelse bruges mægtige Vaad eller Noter, med hvilke man omslutter, indestænger og landdrager Sildestimerne, hvor disse er trængt ind paa Pladser, tjenlige for en Indestængning, som tillige kan holde
Sildens Indestængning.
Silden fangen. Naar Noten er udsat, udgør den fra Vandbryn til Havbund en Garnvæg, som lukker for Sildens Adgang til Fjordens eller Vigens aabne Vand. Til Fløjene eller Armene er fæstet lange Liner, hvori Notelavets Mænd drager, naar Noten sættes eller optages. Til et fuldstændigt Notebrug hører foruden Noten endnu Fartøjer, Næt og andet Redskab, hvormed i alt sysselsættes 14—18 Mand. Med Fartøjer og alt Redskab har et Notebrug en Værdi af omkring 15,000 Kroner. Overledelsen har den saakaldte Notebas, og han er meget tit Ejer af baade Redskab og Fartøjer; undertiden er det ogsaa Smaaforeninger, som fisker i Fællesskab. Enkelte større Notebrug ejes ogsaa af Købmænd i Bergen. Stavanger og paa andre Pladser, eller de ejer de større Dampere, som køber Fangsten af