Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

204 DYRENES LIV Fiskerne, salter den og bringer den til Handelspladserne. Professorerne Fr. Heincke og H. Henking har skildret et Notefiskeri paa følgende oplysende Maade: Saa snart et Notebrug har naaet en Fangeplads, og Fartøjerne har lagt sig for Anker tæt under Land, saa gælder det at finde en Sildestime, som kan fanges. De store og smaa Baade trækker nu omkring paa Fjorden, bedst ved Nattetid, saa længe det endnu er nogenlunde lyst. Først og fremmest spejder man efter »Sildesynerne«, den springende Hval og Sej, som jager Silden og trænger den sammen, Fuglene, som samler sig om og over Stimen, Luftblærerne, som med boblende Lyd stiger op fra Dybet, eller Sildeblinket, naar Fiskene staar i Havbrynet. Dersom Tegnene eller Synene tilfredsstiller Notebasen, gaar han i en lille Robaad og byder, at Fangsten skal indledes. Først afgør han ved Hjælp af Vandkikkert og Sildelod Stimens Omfang og den Dybde, hvorpaa den holder sig, og især søger han at skønne den Retning, hvori Stimen nærmer sig til Land. Dersom Stimen har naaet den rette Plads, og den rette Tid er kommen, hører man Notebassens Raab »Kast«, og den store Baad kaster da straks Notens ene Arm overbord, mens en Baad med Spil ombord hurtigt ror med den tilsvarende Dragline til Land og fastgør den. Hurtigt ror derpaa den store Baad i en Halvkreds uden om Stimen, og fra Baaden udkastes efterhaanden hele Noten. Efter at Stimen helt er omringet, bringes ogsaa Notens anden Arm i Land, og med Spillet drages efterhaanden Noten mere og mere sammen, saa at Halvkredsen formindskes. Da imidlertid Noten i det Højeste kun er 40 M. dyb, hænder det tit, endog i Reglen, at den omsluttende Garnvæg, som med Underliget stadig støder mod Fjordbunden, ikke naar op i Vandbrynet. Silden kan derfor paa to Maader undvige, enten fortil ved Enderne af den endnu ikke lukkede Garnring, eller ogsaa undviger den op over Notkanten. Dette søger man at hindre ved Hjælp af de saakaldte »Skimler« d. v. s. hvidmalede, som Fisk formede Træstykker, der kastes i Vandet, hvorved Silden jages og skræmmes, saa at den holder sig i Noten. Under samtlige Fangeres Skraal og Skrig slynges Skimlerne i Vandet, og Silden flygter fra Notens Aabning mellem Armene og ned i Dybden. Men dersom der er særdeles mange Sild i Noten, saa opstaar, alt som den trækkes sammen, en saa vældig Trængsel, at Skimlerne ikke virker. I saa Tilfælde drager man den saakaldte Laasenot uden om den første Nots Aabning og hindrer derved Fiskene i at undvige. Naar Notens Korkflade viser sig i Vandbrynet, og naar Kredsen ved Armenes Forening sluttes, er Stimen endelig fangen.......Op- tagningen indledes med, at man drager Noten ind mod Land, efter at Stimen er helt indelukket, men dog ikke for nær Kysten. Saa lægges Noten for Anker ved nogle Dræg og saaledes, at begge Notarmene slutter tæt sammen, mens Notens Underdel hviler paa Fjordbunden, og Overliget med Flaaddene ligger i Vandbrynet, hvor dets Plads ej- afmærket med nogle Bøjer. Den saaledes opankrede