Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 205 Not kaldes »et Stæng«, og Silden er »stænget.« Paa Fladvand faar Slænget gerne Form af en Firkant, paa Dybvand er Formen kredsdannet. For Resten kan Sildes ogsaa stænges inde i en Vig, hvorved Noten ligger tværs over fra den ene Strandbred til den modsatte. Man stænger ikke alene Silden for at give den Tid til at rense sig for Aaten, men tillige for at holde den i Live saa længe, indtil den er solgt og kan saltes; undertiden staar Silden stængt i Uger, før Købmænd og Saltere kan møde. Mindre Stæng kan man udtage ved ligefrem at hale Noten i Land; de større tømmes for det meste ved Hjælp af en mindre Not, den saakaldte Orekastnot, som desuden ogsaa har snævrere Masker. Med denne mindre Not optages Sildene i mindre Partier, mens man samtidigt indsnævrer Stænget og fører det nærmere ind mod Strandbredden. Med Orekastnoten stænger man altsaa egentlig indenfor det større Stæng, og saasnart dette lig en Pung sammendragne Redskab naar op til Vandbrynet, samles Sildene Inddragning af Stænget. med større og mindre Kætsere ind i Baadene. En Opdragning af hele Noten vilde nemlig sprænge Garnet. Denne Tømning af et Stæng er for den, som første Gang overværer den, et særdeles interessant Skue, fordi den giver et levende Billede af Havets Fiskerigdom. Efterhaanden som Baadene fyldes, staar Fiskerne i Sild indtil Knæene, og en Mand maa vedholdende fra Baaden pumpe en Blanding af Vand, Blod og skinnende Skæl ud fra den, saa at inden lang Tid Vandet omkring Baadene skinner som Sølv. Notfiskeriet stiller helt igennem store Krav ikke alene til Fiskerens Kræfter og Udholdenhed, men ogsaa til hans Omtanke og Erfaring; han optages fuldt udT enten det saa gælder om at opdage Stimen eller at faa den stængt. Især naar Vejrliget er daarligt, og