206
DYRENES LIV
naar Havet er i Røre, hvilket tit nok hænder ogsaa i de dybeste Fjorde, er Stængningen og Landdragningen et meget haardt Arbejde, som ikke sjældent endda er spildt, fordi Stimen slipper fri. Det hænder, at Vanskelighederne vokser for Notebassen og hans Folk, naar flere Notebrug samtidig kommer til den samme Fiskeplads for at prøve Lykken. Der opstaar da en meget stærk Kappestrid mellem de enkelte Brug og Notebasserne, der tit nok ender i mere end Uenighed. Derfor har man ogsaa for Noteflskeriets Udøvelse en
Slænget tømmes, og Silden opsamles.
Række Lovregler; bl. a. har det Notebrug, som først kaster Noten ved en Stime, alene Ret til at stænge den.
Noteflskeriet er vistnok baade vanskeligt og usikkert; men til Gengæld kan det ogsaa hænde, at Udbyttet bliver overordentlig stort. Stæng, sotn giver Hundrede eller flere Hundrede Tønder Sild, regnes for ringe. De gode Stæng regnes først fra 1000 Td. i Udbytte, og de kan undertiden naa op til 10,000 Tdr. Men til Stængning af et saadant Sildebjærg rækker én Not ikke. Flere Notbrug slutter sig da i Forbund og fæster deres Noter sammen til én, alt omfattende »Lænke«. Under det store Fedsildfiskeri i Eidsfjord (Vesteraalen) i Oktober 1860 lykkedes det at stænge 60,000 Tdr. Sild.