Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEF1SKENE 207 Uheldigvis sprængte Uvejr og Bølgegang Stæng’et og kun nogle faa Tusind Tdr. Sild blev bjærgede. Derimod lykkedes det under det samme Fiskeri paa en anden Plads at stænge og opfiske 30,000 Tdr. Sild, som bragte Fiskerne et Udbytte henad en Kvart Million Kroner. Foruden ved det saa interessante og omfattende Notestæng fanges Sild langs Norges Kyster, hvor Omstændighederne tillader det, ogsaa ved »Sættegarn« eller »Nedgarn« af forskellig Dybde, der i Reglen samles i Lænker. Garnene holdes oppe i Søen ved Flaad og Bøjer, og enten nær Bunden ved Stening og Ankere eller ogsaa frit svævende i passende Dybde med Underliget, som dog samtidig er udspændt ved Ankring. Større og dybere end Sættegarnene er »Drivgarnene«, som ved Fangsten af Fedsilden mest bruges tidligt i Fangsttiden, da Silden endnu holder sig ude paa Havet. Driygarnsflskeriet er ikke noget særligt norsk Fiskeri. Det er tværtimod gammelkendt fra Hollands og Skotlands Fiskerier, og det er egentlig først i den allernyeste Tid, at det har faaet Magt i Norge. Drivgarnene kan enten holdes nær Vandbrynet eller i den Dybde, hvori man venter, at Silden holder sig. I Henhold til de oven for nævnte Hjemmelsmænd ligger Udviklingen i større Stil af Norges Drivgarnsfiskeri efter Storsild ikke længere tilbage end 1897. Storsildflskeriet med Drivgarn har siden, med de Afbrydelser, som Vejrliget volder, holdt sig og indtaget en fremtrædende Plads imellem de norske Fiskerier. Man faar god Oplysning om Driv-garnsflskeriets Udvikling i Norge ved at læse, hvad en Fisker fra Flekkerø har skrevet i »Norsk Fiskeritidende« (1900): »Saa var her enkelte, som begyndte med Drivgarnsflske paa samme Maade, som vi driver efter Makrelen om Sommeren, da de paa denne Maade var mindre udsatte for at miste deres Redskaber, paa samme Tid som de ogsaa kunde fiske længere fra Land. Men det havde ogsaa sine Ubehageligheder, thi det er ikke altid saa morsomt i Januar Maaned at ligge paa Søen om Nætterne i 8—10 Graders Kulde, og heller ikke var det saa godt for en enkelt Baad at træffe, hvor Silden var, eftersom den satte fra og til Land, saa vi kom ofte ind med liden eller ingen Fangst. Men en var udholdende som Sagaens Mænd; han holdt paa Nat efter Nat, til han en Morgen kom ind med Skøjten Instet til Randen, en Fangst, som blev betalt med flere Hundrede Kroner, og dette blev et Stød fremover, for nu var her flere, som begyndte, og det har øget Aar efter Aar, saa at her i de sidste Vintre har været 16—17 Skøjter i Drift med fire Mand paa hver. En væsentlig Fordel ved at være mange er det, at da bliver der forsøgt paa flere Steder, hvorved vi lettere faar at vide, hvor Silden staar; thi som oftest har vi hverken Hval eller Fugl at se efter, og dog kan vi have ganske godt Fiske. Vi har ogsaa nu ind-