Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

DYBVANDSFISKENE 13 ligner et lille Øje, skinner med grønt Skær. Denne Fisk blev f. Eks. fremdraget med Vertikalnættet paa 5000 M.s Dybde i Syd-Atlanterhavet. Men man har ogsaa truffet den paa langt mindre Dybder, og det Eksemplar, man først lærte at kende, blev endog af en amerikansk Naturforsker taget, medens det flød i Vandskorpen. Det er ikke store Dyr, højst 13—14 Centimetre lange. De er saa mørke som sort Fløjl, og som alle Dybhavsfisk har de et meget stort Gab, hvis Underkæbe særlig er udstyret med mange stærke og spidse Tænder. Andre Fisk er udstyrede med talrige Lysgivere langs hele Kroppens Underside, paa hvis Midte de endog ligger i Dobbeltrække. Deres Lys omgiver Fiskene som med et Lysskær nedefter og sætter dem derved i Stand til at opdage, hvad der rører sig under dem. Stomiatide (Malacosteus). En Art at disse Stomiatider (Stomias boa) er omtrent 30 Ctm. og hører utvivlsomt til Dybets værste Rovdyr. Man har fanget den i Gascognebugten paa omtrent 2000 M.s Dybde. Paa den tyske Ekspedition fangedes en anden Art paa lignende Dybder. Den var endnu stærkere udstyret med Lysgivere, idet den havde fire Rækker af dem, ialt 340, langs Bugsiden, foruden et Par under Øjnene. Hos nogle Fisk fra Dybet er selve Øjnene Lysgivere. Saaledes har Dybvandshajer en ganske særegen Glans. Vi lærer altsaa af alle disse lysende Organer, at i de store Havdybder kan for visse Fisks Vedkommende Manglen af Sollys erstattes ved Fosforskær, idet enten hele Fiskekroppen eller Dele af denne lyser op. Hos andre Dybhavsfisk synes Lysgivningsævnen at være ringe eller endog helt at mangle. I sidste Tilfælde kan Øjet kun tjene til at opfange det Lys, som de lysende Fisk afgiver. Men hvor-