Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

14 DYRENES LIV ledes skal man tænke sig, at de helt blinde Fisk har det? En saadan er den i Figuren gengivne Barathromis bicolor, som tilhører Atlanterhavets Dybder. Denne Fisk har en næsten gennemsigtig, rødlig Hud, saa gennemsigtig, at man kan se Blodkarrene og disses Grene. Derimod er Indvoldene ikke synlige, fordi Bughulen indvendig er mørkviolet. Derved bliver Fisken tvefarvet. Øjnene er aldeles uudviklede, men paa deres Plads finder man et Par Gruber, som har et gyldent Skær. Adskillige Dybvandsfisk er, om end ikke helt blinde, dog udstyrede med saa stnaa Øjne, at man ikke kan tænke sig, at de har megen Nytte af dem, og heller ikke har de nogen Lysgiver, som kan hjælpe paa de svage Øjne. Men i saa Tilfælde træder andre Organer til, som gennem en særlig fin Føleevne gør det muligt for disse Fisk at famle sig frem i Dybets Verden og finde frem til den højst nødvendige Føde. Ved nærmere Undersøgelse af saadanne Fisk undgaar man ikke at undres over den Udvikling, som enten Føletraade omkring Munden eller Straalerne i Finnerne kan have naaet. Slige Traade, som for Resten ogsaa kan sidde paa Hovedet og i Ryggen, tjener til at gennemsøge Dyndet og finde dc i dette værende Orme. Idet man samler Billedet af alle disse mærkelige Dyreformer og tænker sig deres Færd, indfinder sig uvilkaarligt det Spørgs-maal: Hvilke af dem er bedst tilpassede? Skulde det være de pragtfulde Stomiatider, som funkler af Lysgivere, Malacosteus med Fyr-taarn foran paa Hovedet eller de skumle Fisk med lange Føletraade? Det kan hænde, at det er de sidste. De lange Følere, et Slags Stokke i en Blinds Hænder, tillader at opfatte Omgivelserne, at finde Føde, medens Øjnene skuer vidt omkring og møder en farlig Fjende, hvis Lys omgiver den og røber den. Selv kan Fisken i Farens Øjeblik flygte uden at efterlade det ringeste Spor. Madspørgsmaalet er den ledende Kraft i Havet som paa Jorden. Hvor Kløgt alene ikke kan skaffe Føden, maa Haanden tage fat, og mangler denne, er det andre Redskaber, tit de mærkeligste, som maa hjælpe til at skaffe Livsopholdet. Hos nogle Dybhavsfisk er endog Munddelene saa ejendommeligt udviklede, at selve Kæberne er bievne til Mederedskaber og udfører det Arbejde, som hos andre er tildelt Føletraadene (Fig. af Labichthys). Desuden er Kæberne