Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 211 Rhinen stiger den op i Bifloderne Neckar og Main, ja endog helt op til Byen Basel. Dens Opgang fra Havet falder ved Rhinen i Maj Maaned, hvorfor Fiskerne dér kalder den »Majflsk«, og i Englands Floder leger den fra Maj til Midten af Juni. Under Opholdet i Ferskvand skal den ikke tage Føde, men tære paa den i Havet erhvervede Fedme. Det tætte Gællegitter tyder paa, at den lever af meget smaa Dyr, og man har i dens Tarme fundet Levninger af Smaakrebs (Copepoder). Den skal være meget velsmagende, omend Knoglerne er ret ubehagelige ved deres Talrighed; hvor den optræder i større Mængde, er den Genstand for et ret vigtigt Fiskeri.« Brislingen (C. sprattus) er i Formen lidet forskellig fra Silden; Kroppen er kun stærkere sammentrykt ned efter, saa at Bugen bliver kendelig smallere. Farven er ogsaa den samme som Sildens; derimod er Størrelsen kun omtrent 10—16 Ctm. Denne Art gaar ikke saa langt mod Nord som Silden, idet Nordgrænsen for dens Forekomst falder ved Lofoten. Ses imidlertid bort herfra, har den samme Udbredelse i den østlige Del af Atlanterhavet, men kendes derimod ikke fra den amerikanske Side. Hos os forekommer den gennem alle vore Farvande, fra Vesterhavet til ind i Østersøen, men synes kun paa de færreste Steder at være talrig. Brislingen fører samme Levevis som Silden, er en pelagisk og omstrejfende Fisk, færdes i Stimer og lever af Smaakrebs, Rejeunger, Tanglopper og Smaafisk. Ved Kysterne optræder den for at lege eller for at søge Føde, og den slaar hyppig Følge med Smaa-sildens Stimer. Den har rimeligvis to Legetider ligesom den fore-gaaende Art; men Æggene flyder i Havets Overflade. Th. Mortensen har meddelt, at efter hans Iagttagelser varierer Æggenes Vægtfylde og Størrelse og retter sig efter Vægtfylden af det Vand, hvori de Voksne lever. Er Vandets Vægtfylde (Saltholdighed) ringe, bliver ogsaa Æggenes Vægtfylde ringe, saa at de kan holde sig svævende i Vandet, og samtidig bliver de større; omvendt forholder det sig, hvor Vandet har stor Vægtfylde. I Limfjorden er Æggene større og har større Vægtfylde end i Østersøen ved Bornholm, Paa danske Kyster foregaar der intet Fiskeri af Betydning efter denne Art. I den vestlige Østersø fiskes den i stor Mængde af Tyskerne; den røgede Fisk benævnes »Kieler-Sprotten«. Ved Bohuslän og ved Norge er den ligeledes Genstand for et ret vigtigt Fiskeri; den nedlægges med Kryderier og gaar i Handelen under Navn af »Ansjoser«. (Efter Ad. Jensen.) Sardinen (C. pilchardas) har ogsaa megen Lighed med en Sild, men er mindre og sværere. Fra Silden adskiller den sig især ved at have stribede Gællelaag og lange Skæl paa Siderne af Halefinncns Rod. Ryggen er blaagrøn, Sider og Bug sølvhvide og Gællelaagcne gyldne. Den bliver 23—25 Ctm. lang. Sardinen har især hjemme langs Europas Vestkyst, men kom-