Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
DYRENES LIV
Nordmændene »Sejejag«, og de skal tyde paa, at en særlig god Fangst er i Vente.
Undertiden dukker pludseligt Sildestimer frem fra Dybet og helt op i Vandbrynet, snart over dybt, snart over mindre dybt Vand, snart hist, snart her. Dette er de af Nordmændene saakaldte »Aater«. De danner saa skarpt afgrænsede, tæt sammentrængte Masser, at den ene Sildekrop støder mod den anden, og at det Hele er saa godt som ubevægeligt. Men Aaterne holder sig ikke længe; det er vistnok kun mindre Sildestimer, jagede af Hvaler eller Delfiner, som altid kredser omkring dem. Aaterne staar nemlig i Reglen længere ude i Havet, hvor den indtrækkende Sild endnu holder sig i Smaastimer, og de kan saaledes varsle Sildebjærgets Nærhed. Allerede i stor Frastand opdager man Aaten, fordi den følges af tætte Maageflokke, mens Vind og Strøm driver den med sig, undertiden saa hurtigt, at man ikke kan følge den med en godt sejlende Baad. For Resten er Aater ikke særkendelige for de norske Farvande; man kan træffe dem over hele Nordsøen. I fordums Tider, mente man, at Sildens store Træk ind efter Kysterne skyldtes Hvaldyr, Sej og Fugle; men dette var en stor Vildfarelse. Det er tværtimod Silden, som drager Hval, Fugl, Fisk og Mennesker efter sig, naar Trangen til Føde eller til Avleplads tvinger Silden.«
Stamsilden (Clupea finta) har i Farve megen Lighed med Silden, men adskiller sig fra den ved at have en Række sorte Pletter langs begge Sider af Kroppen; den bliver M. lang og opnaar en Vægt af 1 Kilo. Denne Fisk findes fra Middelhavet helt op til Island. Ved danske Kyster træffes den jævnligt, af og til endog i smaa Stimer. Stamsilden hører til de Fisk, der en vis Tid af Aaret forlader det salte Vand og gaar op i det ferske Vand, hvor den ofte leger. Den indfinder sig i Floderne i Begyndelsen af Maj og vender tilbage til Havet sidst i Juli. Undertiden, f. Eks. i Norditalien, lever den hele sit Liv i fersk Vand. Dens Kød er tørt og fuldt af Ben.
Maj fisken (C. vulgaris') adskiller sig fra Stamsilden ved kun at have én sort Plet paa hver Side bag Hovedet og ved at op-naa en betydeligere Størrelse, nemlig henved 1 M.s Længde og almindelig fra 2 Kilos Vægt og derover. Om denne Kæmpe blandt de europæiske Sildeformer skriver Ad. Jensen:
»Majfisken træffes saa langt mod Nord som til Trondhjems-fjorden, er herfra sparsom langs Norges Vestkyst, fanges meget sjældent ved Bohuslän, forekommer dernæst ved Holland, England, Frankrig, den spanske Halvø samt i Middelhavet. I danske Farvande er der kun taget 3 Stykker, alle i Limfjorden. Den fører i det væsentlige samme Levevis som Stamsilden. Om Foraaret gaar den op i ferske Vande for at lege og fjærner sig ofte betydelige Strækninger fra Havet. I Italien vandrer den op i Como- og Garda-søen, i Frankrigs Floder træffes den over 100 Mil fra Kysten, i