Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 213 Drivgarn og Vaad. Ved Frankrig anvendes en egen Fremgangs-maade; naar Fiskeren ser Stimen paa den ene Side af det i Vandfladen bag Baaden flydende Net, udstrør han Fiskerogn paa den modsatte Side af Garnet; Stimen lukkes derved ind i Nettets Masker, og naar et Net er fyldt med saa mange Sardiner, som Fiskeren finder passende — og det ser han deraf, at Nettets Flydekork synker — føjer han et nyt til og saa fremdeles, saalæage Fangsten gaar godt; Rognen indkøbes i Norge og er hovedsagelig Torskerogn fra Lofotflskerierne; af Sparsommelighedshensyn blandes Rognen undertiden med Sand eller findelt Kød og knuste Krebsdyr. De fleste Sardiner koges i Olie, efter at have ligget en Tid i Salt, og derpaa lægges de i hermetisk lukkede Blikdaaser. Ved England kaldes denne Art »Pilcharden«. Ansjosslægten (Engraulis) adskiller sig især fra Sildene ved at have en foran Munden fremtrædende Snude samt en trind Bug uden Savtakker. Den ægte Ansjos eller Sardellen (£. encrasicholas) bliver i det højeste 14 Gtm. lang. Den er jrunblaa paa Ryggen, sølvhvid paa Siderne og Bugen og har et gyldent Skær paa Hovedet. Ansjosen er meget hyppig i Middelhavet, men findes dog ogsaa langs Vesteuropas Kyst helt op til Bergen, ja gaar endog ind i Østersøen. Dens Fangst har imidlertid ingen Betydning i de nordligere Farvande; derimod er Forholdet et ganske andet i de sydligere. Allerede i Bretagne indbringer Sardelflskeriet Millioner, og i Middelhavet er det endnu vigtigere. Den saltede Fisk kaldes Sardel og den med Krydderier nedlagte Ansjos. Som ovenfor anført er de sædvanlige »Ansjoser« imidlertid Brislinger. Til de saakaldte Kæmpesild hører Arapaimaen (Arapaima gigas') fra Guyana og Amazonfloden. Det er en særdeles pragtfuld Arapaima. Fisk, thi ikke alene Skællene, men ogsaa Finnerne spiller i for-skellige Overgange fra Mørkegraat til Rødt og Blaarødt. Den bliver 5 M. lang og vejer indtil 200 Kilo. Den harpuneres eller tages med Krog og er en meget yndet Føde.