Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

214 DYRENES LIV Laksesildene (Scopelidae) er en interessant lille Familie, hvis Medlemmer som Regel udmærker sig ved, at Legemet er udstyret med rækkestillede, perlemorglinsende Smaapletter, der, naar Dyret er levende, udstraaler et fosforskinnende Lys. Sit dobbelte Navn har Familien faaet deraf, at Legemet i sin Form ofte minder om Sildenes, og at der som hos Laksene bag den egentlige Rygfinne sidder en Fedt- eller Hudfinne. Om denne Familie, hvoraf en ejendommelig Form er afbildet S. 11, øverst paa Billedet, skal vi meddele følgende efter »Zoologia Danica«: »En dansk Zoolog, afdøde Professor J. Reinhardt, er en af de første, som har meddelt egne Erfaringer om Laksesildenes Evne til at lyse. Paa Overrejsen til Brasilien i Sommeren 1850 fangede han gentagne Gange en Fisk af denne Familie (Astronesthes niger) i Slæbenettet, men kun efter Solens Nedgang, da Havets Overflade begynder at befolkes med store Sværme af Vingesnegle, Kølsnegle og Krebsdyr, blandt hvilke den lille Fisk rimeligvis søger Næring, og med hvilke den om Dagen søger ned i en større Dybde. To Gange lykkedes det at fange Fisken levende, og han saa da, »at der udstraalede et meget levende, grønligt Lys fra den, der kom og svandt og kom igen, men alt i Øjeblikke og aldeles ophørte, naar Fisken døde. Da intet af de to Eksemplarer levede uden ganske faa Øjeblikke efter at være taget ud af Nettet, og da Lyset ikke vilde vise sig uden i Mørke, var det først ved at betragte det andet Eksemplar, som jeg fik flere Dage efter det første at jeg kom til Vished om, at Lyset udstraalede fra en Plet paa Panden lidt foran Øjnene og derfra ligesom blussede op langs Ryggen ________..... En nyere Forfatter (R. von Lendenfeld) har skildret Lysredskabernes finere Bygning, bl. a. hos den nævnte Aslronesthes niger. Lyspletterne er Fordybninger i Huden, delte ved en ringförmig Indsnøring af Væggen i et dybere liggende, sphærisk Parti og et ydre, skaalformet Parti. Hele Organets Væg beklædes med et mørkt Farvelag (Pigment), dernæst med en meget tynd, men stærkt lysbrydende Hinde, og udadtil dækkes Organet af en gennemsigtig Yderhud, der foran Aabningen danner en Art Linse. Lysplettens Hulhed er udstyret med talrige, koncentrisk ordnede Rør, aabne mod Organets Centrum samt opfyldte af Kirtelceller. Endelig er Organet forsynet med Nerver og Haarkar. Naar Lysredskabet er i Virksomhed, omdannes Kirtelcellerne og udstødes af Rørene som en kornet Slim, der opfylder det indknebne Parti imellem den sphæriske og den skaalfbrmede Del af Organet; de fineste Nervegrene naar ud i Slimen og antages at kunne bringe den til at lyse, hvorpaa Straalerne kastes tilbage fra Organets Vægge og koncentreres ved at gaa igennem Hudlinsen. — De fleste med Lysredskaber udstyrede Fisk lever enten til Stadighed i de store, mørke Havdybder eller kommer blot efter Solnedgang op til Overfladen. Det er tænkeligt, at det Lys, Fisken selv udstraaler, tjener til at oplyse Havet i dens Nærhed, naar den strejfer om efter Føde. Men Lysredskaberne nytter sandsynligvis tillige eller i nogle Tilfælde vel alene til at