Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEF1SKENE 217 saa længe, til Fordøjelsen, der gaar hurtigt for sig, gav Rum paany. Selv i Legetiden bliver den, tvært imod andre Fisks Vane, ved at æde. Med sin frygtelige Tandvæbning og betydelige Styrke er den en farlig Fjende selv for en ellers jævnbyrdig Modstander. En Gedde paa S1/«, Kilo fo’r saaledes løs paa en fuldt saa stor Laks og greb den tværs over Kroppen; Laksen kastede sig op over Vandfladen, gjorde fortvivlede Anstrængelser for at blive sin glubske Angriber kvit, men efter et Par Timers Kamp var den saa udmattet, at Gedden kunde begynde at nedsvælge dens Hoved, men det varede tre Dage, inden Laksens Krop helt var forsvunden i dens Bug. Som et Eksempel paa dens Styrke skal endnu kun anføres, at man paa Ryggen af en Lispunds Gedde har fundet Fødderne og Rester af Skelettet af en Flodørn, som alisaa havde slaaet sine Kløer i Fisken for at tage den, men selv var bleven dragen under Vandet og kvalt. »Legetiden — skriver Arthur Feddersen — falder meget forskelligt lige fra Udgangen af Februar }il Slutningen af Maj, og derefter faar Gedden Navn (Marts-Gedde. April-Gedde o. s. v.). Ved Maribo Sø skælner man mellem tre Slags Gedder: a. leger i Marts, b. i April og er mere gulplettet, og endelig c. i Maj; den sidste er mere grøn end de andre og finere i Kødet.« Ogsaa i Mellemsverige har man gjort den Iagttagelse, at Legetiden falder i 3 Perioder, og det siges, at de mindre Gedder leger først, nemlig i Marts; i April leger de noget større, medens de største og ældste leger i Maj. I Forplantningstiden gaar Fisken op paa grundt Vand i Vige, Bugter og ved Aamundinger eller op i oversvømmede Enge; i Brakvand er Æggene fundne paa 2—3 M.s Dybde. Hunnens Bug er udspændt af flere hundrede Tusinde gullige Rognkorn, hvoraf hvert enkelt er paa Størrelse som et lille Knappenaalshoved; Æggene aflægges paa Bunden, hvor Plantetæppet er tæt nok til at hindre dem fra at synke ned i Mudderet, og Hannen befrugler dem ved at gyde sin Mælke hen derover. Æggene behøver i April 3 Uger, i Maj kun én Uge om at klækkes. En svensk Forfatter. Sundevall, har af Yngelens Udseende og Levevis givet en Skildring, som her tildels udskrives. Den spæde Unge er en kort, tyk Skabning, og har baade i Farve, ydre Form og Bevægelse nogen Lighed med en Haletudse. Den holder sig i Begyndelsen for det meste stille, helst tæt ved Vandskorpen, lige som hængende fast ved Vandplanterne, eller liggende paa Bunden paa mindre end 3 Ctm.s Dybde. Efter 10 til 11 Dages Forløb er Blommesækkens Indhold fortæret, Bugen derved svunden i Omfang. Hovedet er blevet længere og udstyret med en stor Mund. Den hører nu op med at ligge paa Bunden eller hvile langs Planterne, svømmer omkring efter Bytte eller gaar ud paa noget dybere Vand, hvor den for det meste staar ganske stille, ligesom lurende paa Rov; den griber allerede da Fiskeyngel eller andre Vanddyr af et i Forhold til dens egen Størrelse betydeligt Omfang, men kun saadanne,