Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

226 DYRENES LIV mellem Storbritannien og Irland mod Øst, den amerikanske Kyst i Vest og Færøerne og Island mod Nord, stedse er over 0 Grader. — Naturligvis gælder disse udprægede Temperaturforskelle kun Vandmasserne i Dybet, hvor Højderyggen adskiller dem og hindrer en Sammenflydning. Dens laveste Steder ligger ca. 600 Meter under Havets Overflade, saa der er Plads nok til Strømninger fra Hav til Hav i Overfladen og de øvre Vandlag hen over Ryggen; vi kender jo alle Golfstrømmen, der fører varmt Atlanterhavsvand over den helt op til Nordkap og Spitsbergen. — Herude, Sydvest for Færøerne, hvor altsaa ogsaa Bundvandet er det »varme« Atlanterhavsvand, finder vi nu d. 22de Maj 1904 »Thor« beskæftiget med Undersøgelser. Man har Yngel-Trawlen ude; Skibet gaar langsomt og trækker den gennem Vandet noget under Overfladen; et Kvarters Tid varer Trækket denne Gang, saa hiver Spillet Redskabet hjem i den lange Staaltraadsvire. Ved Undersøgelsen af Fangsten venter der os en Overraskelse; der er en Aalelarve derimellem. Vi kender den straks; den ligner ganske de stnaa Leptocephaler fra Messina-strædet. — Dybden paa Stedet er ikke saa helt ringe, ca. 1300 M. Dr. Schmidt gør derfor flere Træk i forskellig Dybde for at se, om der ikke skulde være flere at fange — men nej; han maa nøjes med den ene. Saa sættes Kursen mod Islands Kyster, hvor der foretages omfattende Undersøgelser baade i det kolde Ishavsvand Nord for Øen og det varmere Atlanterhav Syd for; til Aalelarver ser man dog intet. Næste Foraar, i Maj Maaned, begynder »Thor« sine Undersøgelser længere Syd paa, udfor Hebriderne. Først fiskes der inde paa lavt Vand, men her finder man kun de almindeligt forekommende Unger af Torsk, Hvilling, Kuller og andre, som jo netop gyder deres Æg, hvor Vandet ikke er særligt dybt. — Saa forsøges længere ude, hvor Dybden er steget til 1150 M.; og her faas en Aalelarve i et Træk i Nærheden af Overfladen. Skulde mon da den rette Plads være at søge over endnu større Dybde? »Thor« damper derfor endnu længere Vester ud, og man prøver atter efter at have loddet 1985 M.s Dybde; baade nær ved Overfladen og dybere nede trækkes Yngeltrawlen; men der fiskes ingen Aalelarver her. Saa maa da Dybden her alligevel være for stor — derfor tilbage til den ringere Dybde igen; den passer altsaa bedre. Der gøres da adskillige Træk over Dybder, som varierer mellem 1020 og 1550 Meter, og ialt fanges her 8 Aalelarver. Den rette Dybde er fundet, og man har tillige opdaget, at Larverne mest lever ca. 100 Meter under Overfladen. Saa beslutter Dr. Schmidt sig til at gaa Syd paa og undervejs følger 1000-Meter-Kurven o: den Linie, som kan trækkes mellem de Punkter paa Havbunden, hvis Dybde er netop 1000 Meter. Denne Linie eller Kurve løber vest for Skotland omtrent ret Nord—Syd; henimod Irlands Nordvestkyst bøjer den Vest over og beskriver en stor Bue ud Vest om Irland; udfor denne Ø’s Vestkyst ligger der nemlig en stor Banke med lavere Vand; men ved Sydvest-Kysten