Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 225 Dyr fuldvoksne Aal, som var langt mere udviklede Blankaal end de Blankaal, vi om Efteraaret træffer for üdgaaende, passerende Skagen for at gaa paa Langfart. De i Messinastrædet fundne Blankaal var nemlig karakteristiske ved at have endnu større Øjne og ved, at Kønsorganerne var betydelig videre fremme i Udvikling henimod Kønsmodenhed, end Tilfældet er med Blankaalene i de danske, lidet dybe Farvande. ---------- Ved forrige Aarhundredes Slutning var man da naaet dertil, at man med god Grund kunde hævde, at de sydeuropæiske Aal yngler i det dybe Middelhav og der gennemløber en ejendommelig Forvandling fra sammentrykte, paa Højkant svømmende Larver (Leptocephaler) til cylindriske Glasaal. Men ud over dette maatte man lade sig nøje med Anelser. Hvad man havde at holde sig til, var jo kun ophvirvlede Dyr, og Messina-strædets Malstrømme gav intet paalideligt Udtryk hverken for de Dybdeforhold, hvori Blankaalen yngler, eller for de Livsforhold, hvorunder selve Yngelen normalt lever. — — Løsningen af disse Spørgsmaal fandt først Sted i det ny Aarhundredes Morgen — og den gaves af danske Videnskabsmænd. Herom skriver Gemzøe i den før citerede Afhandling bl. a: Det vil erindres, at de blanke Aal tabes af Syne ved Skagen, som de passerer paa deres Vandring. Der udenfor fiskes der ikke efter dem, saa fra nu af kan der ikke ventes at faa nogen Hjælp fra Fiskernes Side til Belysning af Spørgsmaalet. Der maa nu Undersøgelser til, som gaar planmæssigt og metodisk til Værks, som netop stiler mod det Maal at løse Knuden og tager til Hjælp de fortrinlige Methoder og Redskaber, som de biologiske Forskninger har udviklet og opfundet. Med andre Ord, der kræves en videnskabelig Undersøgelse, Vi vil da gaa ombord i det danske Undersøgelsesskib »Thor«, der i Foraaret 1904 dampede Nord paa med Dr. phil Johs. Schmidt som Leder af de videnskabelige Undersøgelser. Maalet er Islands Kyster — men saa langt vil vi ikke følge med. — Paa Vejen over Kattegat, Skagerak og Nordsøen tages en Række »Stationer«, som man kalder det; det vil sige, man undersøger de hydrografiske Forhold (Strøm, Temperatur og Saltholdighed i Havet) og studerer Dyrene i de forskellige Dybder, naturligvis især Fiskene, deres Æg og Unger. Men Aalelarver ser vi foreløbig ikke noget til — vi er og-saa endnu inde paa Omraader, der er undersøgt tidligere Gang paa Gang, saa vi kan ikke vente at finde noget saa epokegørende nyt som Forekomsten af en Aalelarve her vilde være. Vi maa længere ud til større Dybder og andre Naturforhold. Vi naar da omsider ud over den mægtige undersøiske Højderyg, der forbinder Skotland med Færøerne og herfra fortsættes til Island og videre til Grønland. — Som en Barriere skyder den op fra de store Dybder og danner et skarpt Skel mellem det iskolde Vand, som fylder Nordhavets og Ishavets Bund, og Atlanterhavets Vandmasser Vest og Syd for den, hvor Temperaturen selv i de største Dybder over hele Strækningen Brehm: Dyrenes Liv. III. 15