Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

228 DYRENES LIV Glas med Havvand i. Deri svømmede de rundt med aalelignende, bølgende Bevægelser; rørte man ved dem, rullede de sig undertiden sammen i en Cirkel og holdt sig saaledes rolige i Vandet i nogen Tid. For Lyset var de bange. — I nogle Glas kom han en Blanding af Mudder og Sand for at se, om de viste nogen Tilbøjelighed til at grave sig ned deri — som man jo havde ment tidligere; men Jet var der ikke Tale om. — Alle de Aalelarver, »Thor« fangede i Forsommeren 1905, lignede ganske de Smaafisk, vi har lært at kende nede fra Messinastrædet under Navn af Leptocephalus brevirostris. — Men hen i September Maaned søger »Thor« igen efter Aalelarver ude Vest for Skotland, og da viste det sig, at de havde et noget andet Udseende. De lignede nu Aalen betydelig mere, og det lykkedes Dr. Schmidt at finde saa mange Overgangsformer, at han kunde følge den hele Udvikling fra Leptocephal til Glasaal. Og i November Maaned fanger en engelsk Undersøgelsesdamper saadan en lille Glasaal, der om Natten kom svømmende hen langs Skibssiden oppe i Vandets Overflade; det var Vest for Irland, men meget nærmere ved Land og over langt ringere Dybder end de Steder, hvor de typiske Larver var fangede. — Saa forvandler Larverne sig da og antager Aalens cylindriske Legemsform, samtidig svinder deres Længde noget ind, og naar Forvandlingen er naaet saa vidt, at vi har en Glasaal for os, begynder denne sin store Indvandring. T)1 danske Kyster kommer Glasaalene i Maanederne April, Maj og tildels endnu i Juni. Til Frankrigs og Englands Atlanterhavskyster kommer de noget før, allerede om Vinteren eller i det tidlige Foraar; og Indvandringen i Floderne her er noget virkelig storartet; et helt Fiskeri udelukkende efter Glasaal giver den Anledning til. Ved Floderne, f. Eks. ved Severn, som falder i Bristol-Kanalen, staar Kvinder og Mænd med lange Stænger, hvortil er bundet Næt, og øser dem ligefrem op af Floden. En Mand fanger let paa en Nat 50 Kilo af dem, og da der gaar 1400 —1500 paa 1/2 Kilo, og Hundreder af Mænd fisker efter dem ved Severn Nat efter Nat, vil man jo let forstaa, hvilke enorme Mængder der fanges. Og saadan er det adskillige Steder ved Englands og Frankrigs Floder, omend maaske i noget mindre Maalestok. Fanges der saa mange, at Folk tilsidst ikke gider spise dem mere, fodrer man Svinene med dem! — Som man ser, — Indvandringen til Englands og Frankrigs Vestkyst er virkelig et storartet Fænomen; jo længere Øst paa vi derimod kommer i Europa, des færre kommer der; ja i den østlige Østersø kender man slet ikke Glasaalene; hertil naaer de først som ældre, efter at de har faaet Aalens almindelige Farver og Udseende. — Grunden til denne enorme Mængde netop ved Atlanterhavskysten er jo let forstaaelig for os nu. Aalens Ynglepladser er i Nærheden; her møder Aaleungerne under deres Vandring første Gang Land. Navnlig er jo et Sted som Bristol-kanalen ligefrem forud egnet til at maatte modtage en Mængde af