Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
DYBVANDSFISKENE
Antal Fisk fra Dybder indtil 5000 M. bør ikke undre os, dersom vi vil mindes de Vilkaar, under hvilke Dyrene er stillede. I Havenes Afgrunde hersker et afgjort Mørke. Vandets Ro bliver aldrig bragt ud af Ligevægt ved de voldsomme Kræfter, som næsten uafbrudt rører Havets øvre Lag. Hertil slutter sig den ensartede Varmegrad, som hersker nedenfor en vis Dybde og i stor Udstrækning. Dette er overordentlig heldige Vilkaar for et udbredt Dyrelivs Tilblivelse, som endda er blevet lettet i visse Jordperioder ved Forbindelsesveje imellem Havene, der i vor Tid er stængede. Der var saaledes fordum Vej imellem Atlanterhavet og Stillehavet, hvor nu Panamatangen skiller dem fra hinanden. Derfor kan man ogsaa nu i disse Have finde Fisk, som de begge har tilfælles.
Dybhavsekspeditionerne har bragt Klarhed over store Fisk-gruppers Udbredelse i Dybden, og de har paavist, hvorledes visse Fisk, byggede til at leve i Havet under et Tryk af 500 Kilo, kunde sænke sig saa langt nedefter, at de kunde udholde et Tryk at det dobbelte, ja endog af 2000 Kilo. Lever der da overhovedet Fisk paa afgrænsede Dybder? Det vil sige: Er Fiskefaunaen uens e ei Dybder paa indtil 1000 M.? Der kan svares et Ja til Spørgs-maalet. Men forinden Grænserne for de enkelte Arters Omraade kan fastsættes, maa man endnu have langt flere Fangster, t i a skillige Fisk optages fra alle Dybder imellem 600 M. og lodret ned til omtrent 3000 M. Visse Fisk, som ikke er undergivne nogen Ændring, taaler dog at leve under Trykforhold, som kan stige indtil 2000 Kilo. Tydningen af denne mærkværdige Kendsgærmng er den, at Fisk, man kan genfinde næsten 3000 M. dybt, ikke til Stadighed opholder sig paa de samme Dybder. De sænker sig i t efter lidt i Havets Afgrunde, og naar de udfører disse Rejser, farei de varsomme, saa at de efterhaanden vænner sig til det svære Vandpres. Desuden har flere af dem ingen Svømmeblære, hvis Luftindholds pludselige Udvidelse hurtigt vilde bringe dem ti Overfladen.
Men foruden disse farende Fisk er der andre, som virkelig er indskrænkede til langt mere afgrænsede Dybdebælter, og som synes særkendelige for disse. I Dybder fra 400 til 1200 M. træffer man endnu Fiskeformer, som er Overfladens nærstaaende. Bruskfiskenes Repræsentanter gaar kun omtrent 1500 M. dybt. De mærkeligste imellem dem er Hajer, hvis Ydre er temmelig uligt de Hajers, som lever nær Havets Overflade. Mærkeligt er det, at portugisiske Fiskere for længe siden, maaske forAarhundreder siden, havde løst detteSpørgs-maal, om de fandtes paa 4—500 M.s Dybde og derunder. Herom var der længe en uafgjort Strid imellem de Lærde, alt medens portugisiske Fiskere støt sænkede Snørerne til Dybder paa 900 og indtil 1500 M. for at fange de der levende Haj fisk. Fiskerne vidste særdeles godt, at Hajerne ikke var de eneste Dyr, som opholdt sig i disse Undervands-Dale. De fangede nemlig ogsaa andre Fisk paa
2
Brehm: Dyrenes Liv. III.