Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

GANOIDERNE 245 En eller anden Storrusser eller Græker, der kalder sig Forstander for Fiskeriet, lejer en Del af Kysten, bygger dér en rummelig Hytte af Siv, køber Baade, Garn og hvad der ellers behøves, indbyder en Del andre Russere eller Grækere, Tartarer, Rumæner og Polakker til at være med og bosætter sig for en Sommer med dem paa Strandbredden. Ved Siden af Forstanderen, der har forstrakt Pengene til Foretagendet og altsaa ogsaa faar Broderparten af Indtægten, staar en Kasserer eller Bogholder, som vælges af de andre Deltagere. Han skal føre Kontrol med Forstanderen og fører derfor Regnskab over Indtægt og Udgift paa de øvrige Deltageres Vegne. I Folkenes rummelige Hytter staar Senge, Saltekarrene o. s. v. Uden for Hytterne er der gravet et Arnested, og ved det sysler en eller anden gammel Fyr, som ikke kan gaa med ud paa Fiskeri. Tæt ved Brændingen rejses en høj Mast; den hælder ud over Havet og bærer i Toppen et Slags Mers, hvor en Mand sidder paa Udkig efter de sig nærmende Fisk, for at han straks kan melde deres Komme og Fiskerne skynde sig ud efter dem. Paa saadanne Steder bruger man især Garn ved Fangsten. Men ganske anderledes driver man den om Vinteren, naar Isen dækker Floderne, og naar Størene med Hovederne nedborede i Dyndet og med Halerne rettede opad sorn en tæt Skov af Palissader holder Vintersøvn. Fiskerne mærker sig da de dybere Steder i Floden, hvor Fiskene om Efteraaret holder sig sammen i Flokke, samler sig saa i Januar og aftaler Dag, Sted og Fangemaade. Et Kanonskud tjener til Signal, og nu kører de saa hurtig som mulig i Slæder til det bestemte Sted. Deres Fangeredskaber bestaar af Jærnkroge, som er fæstede til Stænger af en Længde paa 10—20 M. Naar Fiskeren staar paa Pletten, hugger han en Vaage i Isen. De derved opskræmmede Fisk begynder saa at drage med Strømmen, støder imod de nedsænkede Kroge og angiver derved Fiskeren, at han skal trække Stangen til sig med et rask Tag for om muligt at slaa Krogen fast i Fisken. Mange Fiskere kan paa én Dag trække en halv Snes eller flere store Fisk op paa Isen; men andre staar flere Dage paa Isen uden at mærke en eneste ved dei’es Krog og tjener knap Udkommet i den hele Maaned. Hansteen, som lærte dette Fiskeri at kende paa Uralfloden, forsikrer, at omtrent 4000 Kosakker paa denne Maade i Løbet af to Timer fanger for over 40,000 Rubler Fisk. Ved dette Fiskeri indfinder der sig Købmænd fra de fjærneste Egne af Rusland for at købe Fisk og Rogn. De russiske Størfiskerier indbragte tidligere 1,750,000 Rubler om Aaret; denne Sum er nu en Del større, skønt Fiskene aftager i Tal. Spadestørene (Spatulariae) er meget besynderlige Fisk. I Almindelighed kan man sige, at de har Form som en Stør, men Kroppen er ganske nøgen og Snuden meget forlænget og flad som Bladet paa en Spade. Det store Gab aabner sig under Hovedet, og i dets Kæber sidder der krogdannede Tænder; desuden findes