ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
244 DYRENES LIV Vandet tager jævnt af i Saltholdighed indefter. I Almindelighed trænger den ikke saa langt op i Floderne som Laksen; i Rhinen gaar den sjældent op til Mainz og blot som en Undtagelse til Basel; i Weser naar den næppe til Foreningen af Werra og Fulda; i Elben vandrer den op til Bøhmen, ja endog ind i Moldau og dens Bifloder; ad Weichei kommer den helt ind i Galizien; i Pregel naar den til Insterburg, i Memel til Tilsit. Rognkornene er i Begyndelsen gule, men senere, naar de modnes, antager de en sort Farve; man finder ofte Æg med begge disse Farver i en og samme Hun. Gennemsnittet af det modne Æg er ca. 2 Millimeter, og deres Antal kan hos større Eksemplarer løbe op til flere Millioner; Rognsækkene har følgelig et betydeligt Omfang, vejede eksempelvis hos en 3'72 M. lang, moden Stør omtrent 30 Kilo. Klækningen skal kun vare 5 til 6 Dage, og Ungerne begiver sig snart paa Vandring mod Havet; herfra vender Støren [ikke tilbage, førend den bliver kønsmoden. Endnu skal tilføjes, at hidtil har ingen mærket til legende Stør i danske Ferskvande; en saa stor Fisk undgaar næppe nogen Sinde Opmærksomheden, efter at den er trængt ind i et Aaløb, og den vil sikkert altid blive dræbt; da den tilmed kun kommer enkeltvis, er det nærmest en Fejltagelse, naar den søger Legeplads hos os. Fangst af den almindelige Stør drives især i de Lande, hvor denne Fisk aarlig søger i større Antal op i Floderne, f. Eks. i Pofloden. Men Støren har mest Værdi, inden Rognen er bleven helt moden, og i Nord-Europa finder et vigtigt Fiskeri Sted i Havet udenfor Flodmundingerne, særlig i de nordtyske »Haff« og ved Tysklands Nordsøkyst; Fangsten foregaar ved Hjælp af Net med store Masker. Størens Kød er velsmagende og nærende; nu til Dags anvendes det mest i røget Tilstand. Bedst kendt er dog Rognen, der forhandles under Navn af Elbkaviar (russisk Kaviar hidrører for største Delen fra andre Størarter). Rognen maa helst ikke være helt moden, thi ellers egner den sig ikke til at opbevares i længere Tid. Man aabner Æggestokkene og ryster Rognen forsigtigt i et Sold; ved at gaa igennem Hullerne befries Rognkornene for Hinder og Blodkar, der tilsættes Salt, og Kaviaren er færdig. Endnu et Produkt leverer Støren, nemlig Husblas, der i reneste Skikkelse kun er Svømmeblærens inderste Hinde, renset og tørret i Bladform samt klippet i passende Stykker; i denne Tilstand savner Svømmeblæren baade Smag og Lugt og kan anvendes ikke blot til Lim, men som den fineste Gelatine i Husholdningen; følger andre Dele af Svømmeblæren med, er Husblasen mindre værdifuld. Endelig kan man koge en grovere Lim af Huden.« Størfangsten drives efter den mest storartede Maalestok i Rusland, især i de Floder, der løber ud i det sorte og det kaspiske Hav. Paa alle de Punkter, hvor Fiskene fra gammel Tid stimer sammen, findes der enten stadige Fiskelejer eller saakaldte »Fiskerier«, der bliver til om Foraaret og atter nedlægges om Efteraaret.