Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

GANOIDERNE 243 mere eller mindre mørk og paa Bugen glimrende sølvhvid. Skjoldene er graalige. Den skal kunne blive indtil 6—7 M. lang, men i Danmark opnaar den i Almindelighed kun en Længde af indtil 2 M. En Stør paa ca. 3 M. vejer omtrent 100 Kilo. Denne Art findes i Atlanterhavet, Middelhavet, Vesterhavet. I Danmark er den ingenlunde sjælden, men man lægger her ikke megen Vægt paa at fange den. I det sorte Hav og i Donau mangler den aldeles. Sterletten (A. ruthenus') er ofte bleven forvekslet med den almindelige Stør. Den kendes dog let paa den lange, smalle Snude og paa de temmelig lange Skægtraade, der er frynsede paa den indvendige Side. Den er ogsaa langt mindre og bliver kun sjælden 1 M. lang med en Vægt af 5 Kilo. Foruden i det kaspiske Hav lever Sterletten i det sorte Hav og gaar derfra op i Donau for at lege. Man har fanget den helt op til Ulm, og den gaar naturligvis ogsaa ind i Donaus Bifloder. Husblasstøren (A. huso') er Kæmpen iblandt Størene; den opnaar nemlig en Længde af 15 M. og en Vægt af 1000—1600 Kilo og kendes paa sin korte, trekantede Snude, de flade Skægtraade og paa de smaa, mindre tæt siddende Sideskjolde. Paa Ryggen er den i Almindelighed mørkegraa og paa Bugen skidenhvid. Den har alene hjemme i det sorte Hav, hvorfra den drager op i Floderne; i Donau er den dog nu bleven meget sjælden. De forskellige Størarter fører vistnok i Almindelighed den samme Levemaade. For den almindelige Størs Vedkommende skildres denne omtrent saaledes af Ad. Jensen: »De smaa Øjne, Snudens Udstyr med Føletraade og Mundens Beliggenhed paa Hovedets Underside tyder altsammen paa, at Støren holder til ved Bunden; da den tilmed sjældent gaar ind paa grundt Vand, kender man ikke meget til dens Levevis. I Akvarier bevæger den sig sagte, glidende langsomt hen over Bunden, men skræmmes den, skyder den med forbavsende Hurtighed gennem Vandet. Stor Styrke er den i Besiddelse af, thi hildes den i Garn, der er stillede for mindre Fisk, sønderriver den dem ofte ved sine voldsomme Bevægelser og slipper bort; om en M. lang Stør, der var kommen op i Skern Aa, fortælles, at den væltede flere Dæmninger i Aaen, og ligeledes store Sten, som to stærke Mænd ikke kunde rokke. Da Støren ingen Tænder har, kan den ikke være nogen Rovfisk; den lever af Smaadyr, Orme, Bløddyr, Tanglopper og andre mindre Krebsdyr, som den roder op i Dyndet med sin lange Snude eller finder mellem Vandplanterne; til at snappe slige Smaa-væsener er det fremskydelige Mundrør fortræffelig skikket, men den kan ogsaa ligefrem slubre Dyndet med dets organiske Rester i sig; at den undertiden fanger Smaaflsk som Tobiser, er en Kendsgerning. Legetiden falder om Foraaret og Forsommeren, fra April til ind i Juli. Den søger da op i rindende Vand, helst op i Floder, hvis Munding er bred eller danner Delta eller løber ud i Vige, saa at