Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

242 DYRENES LIV imellem disse Skjoldrækker er til Dels nøgen og glat, til Dels mere eller mindre tæt bedækket med smaa Skjolde eller Benkorn af forskellig Form og Størrelse. Halespidsen og den øverste Del af Halefinnen er besat med smaa, firkantede, flade Benskæl. Alle disse Fisks Hoved er forlænget enten i en smal eller bred, snabellignende Snude, paa hvis Underside der sidder fire Skægtraade, der tjener som Føleredskaber og er indbyrdes afvigende i Form og Stilling hos de enkelte Arter. Bag dem sidder Munden i en egen Fordybning; dens øverste Rand omgives som oftest af en tyk, kødfuld Læbe, og den hele, tandløse Mund kan, da den bæres af et langt Rør, skydes frem som en Snabel og derved bruges til at rode med i Dynd o. s. v. Paa hver Side af Hovedet tæt under Pandefladen findes en lille Aabning, Sprøjtehullet, der staar i Forbindelse med Gællehu- Stør. lerne. Støren har store og kraftige Brystfinner, hvorimod de langt bagud stillede Bugflnner er smaa; Rygflnnen sidder ogsaa langt tilbage, lige over Gatfinnen. Disse Fisk har hjemme i det nordlige tempererede Jordbælte og gaar hverken langt imod Nord eller imod Syd. De holder sig til Havet eller store Indsøer, men forlader dem til visse Aarstider og gaar da op i de, i dem udmundende Vandløb, hvor de bliver hele Maaneder igennem. Føden bestaar især af forskellige Smaadyr, saa-som Orme og Bløddyr, der oprodes af Dyndet. Skønt Størene er meget frugtbare, aftager de dog Aar for Aar i Mængde, fordi Fangsten af dem foretages uden mindste Skaansel. Den almindelige Stør (Acipenser sturioi) er den mest bekendte Art. Den har en temmelig lang Snude, enkelte Skægtraade, tæt ved hverandre siddende, store Sideskjolde og paa Midten høje Rygskjolde, hvis Spids danner en bagud rettet Krog. Paa Ryggen er Støren