Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GANOIDERNE
247
Striber. Farven er mere eller mindre livlig grøn og gaar paa Bug siden over i det Graahvide, tegnet med nogle mørke Striber. Den bliver ca, 1 M. lang.
Man fanger Bikiren i Ægypten, hvortil den kommer fra Nilens øvre Løb; men den er sjælden og holder sig i Dyndet paa de dy-
Bikir.
beste Steder af Floden. Paa Grund kun vanskelig eller slet ikke skære man koger den derfor efter at have naar den er bleven mør, løser man velsmagende.
af dens Benskjolde kan man den i Stykker med en Kniv; udtaget Indvoldene, og først
Skællene. Kødet er hvidt og
*
»Dynd- eller Hundefisken (Amza calva) er den eneste Over lever af en ellers uddød, med Benganoidernes sidestillet Underor den,« — skriver Dreyer. — »Dens Skelet er kun delvis forbenet dens Legeme langstrakt og sammentrykt bagtil, Skællene smaa, af rundede og taglagte, Snuden kort, Gabet middelstort, Kæbetænderne spidse og tætstaaende, Halefinnen afrundet, Rygfinnen meget lang. Hannen maaler 1/2, Hunnen 2/s M- i Længde. Den er talrig i mange nordamerikanske Søer, men da dens Kød er uspiseligt, er den ilde set, saa meget mere, som den, foruden at æde Krebsdyr og store Insekter, gør Kaal paa en Masse Smaaflsk og Fiskeyngel. Især naar Vandet er urent og iltfattigt, kommer den nu og da op for at snappe en Mundfuld Luft, og der høres da, endnu medens den er noget under Vandskorpen, ofte en ejendommelig Lyd, der minder om et Klokkeslag, og som antages at skyldes Luft, der fra Svømmeblæren gennem Luftgangen slippes ud i Spiserøret. I Legetiden ud paa Forsommeren lægger Hunnen Tusinder af bitte smaa Æg i en tunnelformet Rede, som Hannen danner mellem svømmende Vandplanters Blade, dels af Rodtraade, dels af en moslignende Vækst, og som han tager Vare paa, indtil de er udklækkede. Hannens Farver er paa denne Tid klarere og skønnere end ellers og tillige mere beskyttende. Finnerne antager Vandplanternes grønne Farve, og paa Legemets Sider danner der sig et Netværk af mørke Streger, som ganske ligner de Skygger, der kastes af svømmende Vandplanplanter. En Plet ved Haleroden har saadanne Farvetoner, at den nøjagtigt gengiver det Lys- og Skyggespil, som Solstraaler og let kruset Vandflade frembringer paa Bunden af lavt Vand-«