Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
DYRENES LIV
DE TVÆRMUNDEDE.
Man kan egentlig ikke sige, at de Tværmundede, Hajerne og Rokkerne, der danner Kærnen i denne Afdeling, staar tilbage for Benflskene i Udvikling. Deres Skelet opnaar vel ikke den Fasthed, det har hos hine, men vedbliver at være brusket; derimod staar Hjærnens Dannelse, Indvoldenes Bygning, Forplantningen og Ungernes Udvikling paa et højere Standpunkt end det, de øvrige Fisk indtager. Hvirvelsøjlen er meget forskellig udviklet. Hos nogle findes
der endnu en udelt Rygstræng, hvis Skede opad til fortsæltes i et Rør, der omgiver Rygmarven; hos andre har denne Rygstræng indre Skillevægge, der svarer til Hvirvler, og hos de øvrige findes
der fuldstændig skivedannede Hvirvellegemer, der i begge Sideflader
ufuldstændig for-
er bægerformig fordybede og for det meste kun
Haj kæber.
benede. Huden er hos de Tværmundede enten ganske nøgen eller beklædt med ejendommelige, haarde Legemer, hvorved de adskiller sig fra alle andre Fisk. I enkelte Tilfælde er disse Huddannelser krumme Torne, der bestaar af virkelig Tand-
masse og er indfattede i et Underlag af svampet Beskaffenhed; i
andre Tilfælde er hele Huden som oversaaet med takkede og spidse Smaastykker af Tandsubstans.
Mundens Tandbygning er overordentlig forskellig. De fleste Hajers og Rokkers Kæber danner paa den indre Rand en formelig Valse, om hvilken Tænderne er ordnede saaledes, at de gamle, udslidte vender udad, de i Brug værende staar lodret og de ny sidder mere eller mindre indad til, nedsænkede i en Fure, saa at Tænderne paa et lodret Gennemsnit af Kæben viser sig stillede omkring dens Rand som Tænderne paa et Tandhjul.
Aandedrætsredskaberne er meget afvigende fra andre Fisks. Gællebladene er nemlig i hele Længden med den ene Side fastvok-sede til Skillevægge, saa at kun den imod Gællespalten vendende Rand er fri. Ved Skillevæggene dannes der en Række Gællespalter, som dels aabner sig ind i Svælget og som oftest ogsaa udad til, saa at man i Almindelighed ser seks til syv Gælleaabninger paa hver Side af Halsen eller paa Bugsiden foran Brystfinnerne. (H a v-musene har dog blot en eneste Gællespalte.)