ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
DE TVÆRMUNDEDE 249 De fleste Tværmundede føder levende Unger. Æggene er omgivne af ejendommelige, flade, firkantede Hornkapsler med lange, snoede Traade i Hjørnerne. Efter Kroppens Form har man inddelt de Tværmundede i to store Grupper, der dog forbindes ved jævne Overgange —, nemlig i dem, som har en tendannet, tykhalet Krop, Gællespalter paa Siden af Halsen samt Brystfinnerne siddende bag Hovedet, og i dem, der som Følge af, at Brystfinnerne er sammenvoksede med Hovedet, har en bred, flad, skivedannet Krop med Øjnene og Sprøjtehullerne paa Rygsiden og med Munden og Gællespalterne paa Bugsiden, samt med begge Rygfinner siddende paa den i Reglen tynde Hale. Den første Gruppe omfatter Hajerne, der gennemstrejfer Havene fra den ene Kyst til den anden for at søge Føde. Den anden Gruppe, Rokkerne, lever ligesom Fladfiskene udelukkende eller dog i Reglen nær ved Kysterne, i det dybere liggende Vandlag eller rettere paa selve Havbunden, i alt Fald saa længe de ikke jager efter Bytte. Hajer og Rokker er omtrent lige graadige, og de større Arter, især af Hajerne, gælder derfor med Rette for lige saa skadelige som frygtelige Dyr. De er saa godt som de eneste Sødyr, der angriber Mennesket i den bestemte Hensigt at gøre det til Bytte, og derfor er man ogsaa 'deres uforsonlige Fjende og dræber saa mange af dem, som man kan overkomme. Rødhajerne (Scyllia) lægger Æg og har to langt bagud siddende Rygfinner, en udviklet Gatfinne, samt en ikke kløftet Haleflnne. Desuden har de Sprøjtehuller, fem Gælleaabninger paa hver Side og en kort, afrundet Snude. Næseborene, som sidder nær ved Munden, kan mere eller mindre lukkes ved Hudlapper. Tænderne ender i en skarp Spids og er savtakkede paa Siderne. Den smaaplettede Rødhaj (Scijllium canicula) bliver lidt over 1 M. lang og er paa Ryggen rødlig med en Mængde smaa, brune Pletter; under Bugen er den hvid. Den er meget almindelig ved de engelske og de franske Kyster, samt i Middelhavet, men er sjældnere ved Danmark og under Norge. Kattehajen (S. catulus) bliver henved 1 M. lang og adskiller sig især fra den foregaaende Art ved at have betydelig større og ikke saa talrige Pletter. I Levemaade har begge Arter megen Lighed med hinanden. For den førstnævntes Vedkommende skildres denne omtrent saaledes af Ad. Jensen: »Denne Haj holder mest af Sandbunden og dens Alger, hvilket ogsaa Oversidens i Almindelighed rødlige Grundfarve tyder paa; naar den forekommer paa Lerbund, har Kroppen en anden, mørke-graa eller sortagtig Grundfarve, med endnu mørkere Pletter. Smækkert bygget og smidig som denne Haj er, bevæger den sig ved at svaje eller bugte hele Legemet. Den er sejlivet og kan let holdes i Akvarier; man har da erfaret, at den er et udpræget Tusmørke-eller Natdyr. Om Dagen ligger den »sovende», med sammendraget