Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

DE TVÆRMUNDEDE 251 Snude den brune Hornkapsels to Blade fra hinanden ved den ene Ende, hvor de kun slutter sammen paa Grund af deres Elasticitet, men ikke danner noget fuldstændigt Lukke. Den tomme Æske bliver da siddende tilbage paa Planten eller Korallen. Forplantningen skal foregaa om Vinteren. Hannen har, ligesom hos de andre Hajer, et Afsnit af Bugfinnerne udviklet til Parringsredskaber; thi ikke alene hos de levendefødende, men ogsaa hos de æglæggende Hajer befrugtes Ægget i Hunnens 'Æggeleder. Og vi kan tilføje, at hos en nærtstaaende Art har man iagttaget Parringen hos Eksemplarer, der holdtes i Akvarier, og derved for første (og hidtil eneste) Gang kunnet fastslaa, at Bugflnnevedhænget, der er saa karakteristisk for det mandlige Køn hos Havmusen, Hajerne og Rokkerne, virkelig indbringes i Hunnens Kønsveje. Iagttagelsen er gjort i Akvariet i Hamburgs zoologiske Have. Hannen holdt sig en Dags Tid inden Parringen i Nærheden af Hunnen og forfulgte denne, men det blev ikke set, paa hvilken Maade den greb hende. Under Parringen omslynges Hunnen af Hannen, der ligesom ruller sig sammen paa tværs af Hunnen; den indbringer, synes det, ved hver Parring kun det ene Bugfinneved- få hæng. Selve Parringen varede i to iagttagne Til- Æggehylstre af Rødhaj. fælde 20 Minutter. For Sild og Sardiner er den smaaplettede Rødhaj en farlig Fjende Desuden fortrædiger den Fiskerne ved at indfiltre eller sønderslide Garnene. Ogsaa Krogfiskerne beklager sig over den. I den engelske Kanal er det hændet, at Fiskere, der har sat Kroge for Torsk, har faaet en smaaplettet Rødhaj næsten paa hver eneste Krog; og de Torsk, som havde fattet Krogen, var opædte med Undtagelse af Hovedet og en Stump af Rygraden.« Menneskeæderne (Charchariaé) er de mest frygtede af alle Hajer. Det er store, dristige og umættelige Dyr, som med god Grund er en Rædsel for de søfarende og for Kystboerne ved alle varme Have. Den forreste af begge Rygfinnerne staar imellem Bryst-og Bugfinnerne; Sprøjtehuller mangler, i det mindste hos de gamle; Hovedet er fladt, og den forreste Del af Snuden er meget langstrakt og Næseborene betydelig udviklede. De i flere Rækker ordnede Tænder er store, trekantede, spidse og skarpe og har i Reglen en savtakket Rand.