Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

262 DYRENES LIV England og Nord-Frankrig forvilder den sig kun sjældent. Den følger hele den norske Kyst; mod Syd, hvor Dybderne bliver mindre, aftager den i Antal, men endnu paa Bankerne udenfor Romsdalen forekommer den talrigt; udenfor Landets sydlige Dele forekommer den ligeledes paa passende Dybder, lige ind i Bunden af Christiania-fjord. Fra Skagerak gaar den ikke sjældent ind i Kattegattets nordlige Del; ad den dybe Kattegatsrende har den en enkelt Gang forvildet sig saa langt imod Syd som til Kulien. I Vesterhavet fanges den kun sjældent. Havkalen har for det meste sit Tilhold nær Bunden, helst hvor Dybden er fra ca. 200 til 300 Favne, men den kan ogsaa træffes paa ringere Dybder (indtil 30 Favne), ligesom den gaar dybere ned (indtil ca. 550 Favne); i de højnordiske Have holder den sig, især som yngre, regelmæssigt paa det grundere Vand. I de øvre Vandlag viser den sig mindre hyppigt om Dagen; dog kan den ogsaa her være tilstede, hvor en død Hval eller andre dyriske Levninger findes flydende; endvidere har man jævnligt set den fraadse blandt Stimer af den lille arktiske Laksefisk Lodden, naar de bevæger sig i Overfladen. Ligeledes fortæller Sælfangerne, at den undertiden viser sig mellem Flagerne ude i Storisen. Ikke sjældent følger den en paa Linen fanget Kammerat op mod Vandskorpen og angriber den straks, hvis den bliver hængende en kort Tid udenfor Baadkanten; dette ei især Tilfældet om Natten, da der ofte paa Fangstpladsen kan ses en Mængde Individer svømme omkring og angribe Ligene af de fangne Havkale, der udkastes, efter at Leveren er taget ud. Havkalen er kun delvis en stationær Fisk, skriver Professor R. Collet. Store Stimer kan dog længe have Tilhold paa et bestemt Lokalitet, saa længe der er Føde i Overflod, og Strømmen ikke er for stærk. Saadanne Steder findes især udenfor de store Skraaninger, der falder stejlt af mod Nordhavsdybet, ligesom ogsaa i de dybe Fjordbassiner. Dog kan den ogsaa foretage regelmæssige Vandringer. Ofte synes den at følge de store Torskestimers Træk og kan saaledes strejfe vidt om i Ishavet. Et saadant Træk foregaar aarligt mellem Norges Nordkyst og Spitsbergen. I Vaarmaanederne foregaar derfor Fangsten hovedsagelig paa Bankerne nærmest Kysten; men efter-haanden maa Stimerne søges længere fra Land, og i Sommermaa-nederne foregaar den bedste Fangst oppe under Beeren Eiland og ved Spitsbergen. Disse Vandringer kan bevises ved Indholdet af de fangede Individers Mavesæk. I April og Maj, naar Fiskeriet drives bedst paa Bankerne udenfor Finmarkens Kyster, indeholder Mavesækken jævnligt Stykker af Hvalroshud, Hoveder af Sæler, Stykker af Hud og Spæk af Rensdyr, eller andre Ting, som hidrører fra nordligere Polaregne. I Juli, naar Fiskeriet standser udenfor Finmarken, men drives ved Beren Eiland og Spitsbergen, kan Mavesækken indeholde store Stykker af ny Line med Kroge, nye Stykker af Torskegarn af norsk eller russisk Tilvirkning, Glaskugler og Dybvandskoge, som har været slugt under de norske eller russiske