Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

DE TVÆRMUNDEDE 263 Kyster. — Havkalen er ganske overordentlig graadig og synes intet at forsmaa, hverken levende Dyr eller Aadsler, end ikke helt ufordøjelige Genstande. Dens væsentligste Føde bestaar af Fisk, saasom Torsk, Sej, Lange, Rødfisk, Søulv, Helleflynder, Sild og Lodde. Den er ogsaa en farlig Fjende for Sæler og mindre Hvaler (Delfiner, Hvidfisk o. s. v.). Endvidere snapper den Svømmefugle, der søger deres Føde i Dybet, som Alke og Tejster. Men den foragter heller ikke de lavere Dyr; thi man kan i dens Mave finde baade Pighude (Søpølser og Søstjerner), Orme og Aktinier. Den skaaner end ikke sine Artsfæller, naar de er fanget; har Linerne staaet en Tid uden at være trukne, faas ikke sjældent paa samme Krog, foruden den sidst fangede Havkal, tillige Dele af to til tre tidligere fangne Individer, der efterhaanden er blevet fortærede af de øvrige. Som Eksempel paa dens Graadighed kan anføres, at man i Maven paa en ca. 3 M. lang Havkal fandt en hel Sæl, otte store Kabliauer, en Lange paa to Alen, et stort Helleflynderhoved og flere Stykker Hvalspæk. Det fortælles endog, at den ofte, naar Fiskeren har taget Leveren ud af den og kastet den los igen, i næste Øjebilk atter bider paa Krogen, naar den cr kommet til sig selv efter det bedøvende Kølleslag paa Snuden! Men for Mennesker synes den ikke at være farlig; man kender næppe et eneste troværdigt Eksempel paa, at den har angrebet eller beskadiget Mennesker. Hvalfangerne paastaar endog, at den slet ikke ænser Menneskers Nærværelse; naar en Hval er harpuneret, kommer Havkalene op til Overfladen for om muligt at tage deres Del af Byttet; det hænder da ofte, at en af Folkene falder i Vandet under Flensningen, lige for Øjnene af Hajerne, men de rører ham ikke. Selv Grønlænderne, som under Klapmydsefangsten færdes i deres skrøbelige Kajakker omkring Storisen, hvor Havkalene holder til, foruroliges ikke; de frygter kun de meget store Hajer, som ved deres Bevægelser og deres skarpe Hud kan rive Hul paa Kajakkens Skindbeklædning. — Havkalens Forplantningsmaade er endnu ukendt. Hos voksne Hunner indeholder Æggestokkene et betydeligt Antal (mindst 500) Æg, bløde og af Størrelse som Hønseæg; men om disse Æg senere lægges, eller om de udvikles til Fostre i Moderen, ved man ikke. De mindste Unger, som fanges, har en Længde af to til tre Fod. Af Havkalen anvendes i Almindelighed kun Leveren, hvoraf der vindes Tran. En stor Havkal kan yde to Tønder Lever, som ved Udsmeltningen giver en Tønde Tran. De størse Fiskerier foregaar ved Island, det nordlige Norge og Grønland. Ved Island er Hav-kalfiskeriet i Tilbagegang og spiller nu ikke den Rolle, som den forhen gjorde. I Aaret 1901 dreves Fiskeriet af 21 Fartøjer med en Besætning tilsammen af godt 200 Mand. Fartøjerne er i Almindelighed smaa Skonnerter eller Kuttere. Der fiskes paa Dybder fra 60 til omkring 250 Favne, men Dybderne e~ forskellige efter Aarstiden, idet Havkalen om Sommeren fjerner sig fra Kysterne og søger ud paa dybere Vand, hvorimod den om Vinteren nærmer sig