Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

264 DYRENES LIV Kysten, hvor der da ogsaa fiskes fra aabne Baade paa grundt Vand eller gennem Huller i Isen. Under Fiskeriet ankres Fartøjet op selv paa de største Dybder. Fiskeredskabet er en meget svær, ca. 30 Ctm. lang Jærnkrog med et tungt Lod, hvortil Linen fæstes; mellem Krogen og Loddet er der et Stykke spinkel Jærnkætting, for at Linen ikke skal blive bidt over af Havkalen. Til Agn bruges Sælspæk eller halvraaddent Hestekød, og Krogen dækkes helt. Naar man mærker, at der er Bid paa Krogen, hales Linen ind, indtil Havkalen er i Vandskorpen, og den dræbes da ved at stikkes i Nakken med en Slags Lanse. Derefter hugges en svær Jærnkrog i Øjet paa den, og den hives op langs Skibssiden i en Blok. Uden at Havkalen kommer paa Dæk, sprættes nu Bugen op med en stor krumbladet Kniv, og Leveren tages ud. Derefter kastes Kroppen los, og Leveren stuves i Rum i Lasten. Efter endt Fisketur bringes Udbyttet, der paa en Sæson kan beløbe sig til 600 Tønder Lever eller mere, iland til Trankogerierne. Fiskeriet drives udfor Kysten af Nordlandet og Vestlandet indtil omkring 15 Mile fra Land, og Fisketiden varer fra April til August. Havkalflskeriet er et surt Erhverv, men giver ellers et nogenlunde jævnt og sikkert Udbytte. I 1901 eksporteredes 6436 Tønder Tran til en Værdi af 180,000 Kroner. Største Delen af den islandske Havkaltran udføres til Danmark. — I Norge drives Fangsten fra dækkede Fartøjer, der fortrinsvis udrustes fra Hammerfest og Vardø. Udbyttet var i 1898 ca. 72,000 Kr., i 1900 kun ca. 40,000 Kr., hvilket kun giver 250—■ 300 Kr. til hver Mand for hele Fisketiden (April til September). — Ved Syd-Grønland drives der noget Hajflskeri fra større Baade, saa-vel inde paa Fjordene som ude imellem Øerne. Af de Indfødte fiskes Hajen kun lejlighedsvis, dels under Sælhundefangsten, naar Hajen lokkes af Blodet, undertiden helt op til Land, dels ved visse Fiskerier paa dybt Vand, hvorved de hyppig bider paa smaa Kroge, kan hales op med den tynde Fiskesnøre og dræbes fra Kajakken blot med et Knivsnit. Af langt større Betydning er dette Erhverv i Nord-Grønland, hvor Hajerne fiskes paa en overordentlig let Maade igennem Huller paa den faste Is. Der behøves ingen Baade, og man er heller ikke synderlig afhængig af Vejrliget. Naar man skønner, at Isen vil blive liggende nogenlunde sikkert, danner man Aabninger, i hvilke anbringes Indvolde af Sælhunde eller andet, som kan lokke de første Hajer til Stedet; senere, naar først Fiskeriet er i Gang, behøves det ikke mere. Man anvender derpaa tre forskellige Metoder. Den simpleste bestaar deri, at man om Natten ved et Blus lokker Hajen til Overfladen af Vandet, hvorpaa man simpelthen hugger en kort, krumbøjet Jærnkrog i den og trækker den op paa Isen, hvortil udfordres to Mands Kraft, naar det er af de større Fisk. Det hænder ogsaa under Hajflskeriet, at Dyret af sig selv kommer op til Overfladen, hvorpaa man uden videre kan hugge Haandkroge i det, lettest i Øjnene. Den anden Metode bestaar i at hænge en Krog med Madding ved Hjælp af en Jærnketting omtr.