Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

DE TVÆRMUNDEDE 267 som lange Rør formede, ved en forkalket Hinde forbundne Bruske, i hvilke Tænderne er fast indsatte, og deres Kæbetænder er smaa, tætsiddende Knusetænder. Det er intet Under, at der har dannet sig en Fabelkreds om disse ævenlyrligt udseende, indtil 8 M. lange Dyr; de beskyldes bl. a. for at hade og forfølge de store Hvaler, som de skal sønderflænge med deres Sav, der omtrent er en Tredie-del saa lang som Hoved, Krop og Hale tilsammen, og med hvilke de — siges der — undertiden kæmper indbyrdes. Sandheden er, at de lever af Fisk, maaske ogsaa af Smaahvaler, som de dræber og sønderriver med deres frygtelige Vaaben, hvorefter de fortærer Stumperne; men baade Angrebene paa Storhvalerne og de indbyrdes Kampe turde høre Fantasiens Verden til. De gaar langt op i store Floders Mundinger, og det er sikkert nok, at de undertiden har overfaldet Badende og parteret dem. Bedst kendt er den almindelige Savfisk (Pristis antiqvorarn) fra Middelhavet og de varmere Dele af Atlanterhavet. Den bliver 2 M. lang, men større Former bebor Tropehavene Jorden rundt. Den her afbildede P. pectinatus, der bl. a. ikke er sjælden i den nedre Mississippi, bliver indtil 6,5 M. lang.« De elektriske Rokker (Torpedines) har allerede fra gammel Tid tildraget sig almindelig Opmærksomhed ved deres elektriske Kraft. De har en kort, kødfuld Hale, en glat Hud og en skivedannet, næsten kredsrund Krop. Imellem Hovedet, Brystfinnerne og Gællerne findes indvendig paa hver Side et Apparat, bestaaende af Elektrisk Rokke. smaa, lodrette Hudrør (over 2400), der støder umiddelbart op til hverandre ligesom Biceller, og som ved vandrette Skillevægge deles i flere, med Slim opfyldte Rum. Disse Rør optager en Mængde Nerver, og i dem findes der elektrisk Kraft, ved hvilken det bliver muligt for disse langsomme Dyr at bemægtige sig Byttet. I de europæiske Have lever der nogle faa Arter, deriblandt