Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
268
DYRENES LIV
Øjerokken (Torpedo oculata) og den marmorerede Rokke (T. marmorata). De bliver begge omtrent M. lange og 1 M. brede og kan veje 30 Kilo.
I Oldtidens Skrifter nævnes de elektriske Rokker ofte, og man har antike Afbildninger af dem paa Vaser og Vægmalerier i Herku-lanum; ja de gamle Grækere og Romere var rimeligvis næsten lige saa nøje underrettede om disse Dyrs Levemaade som vi. Allerede paa Dioskorides’s Tid (1ste Aarh. e. Kr.) blev Berøreisen af en elektrisk Rokke brugt som Middel mod Hovedpine og senere mod Podagra. Dette er sikkert det ældste Eksempel paa Elektricitens Anvendelse i Lægekunsten. Af nyere Undersøgelser fremgaar det, at det elektriske Apparat kan sammenlignes med et elektrisk Batteri. Virkningen er ikke saa stærk som hos den elektriske Aal, men kan dog være pinlig nok. Naar Fisken derimod ved gentagne Udladninger er bleven mat, føler man kun et svagt Stød ved at tage den op af Vandet. Stødene er heftigst under Vandet og saa meget føleligere, jo større den Flade er, der berøres. Rokken kan vilkaarlig meddele Stød, og ved at tirres kan den endog bringes til at meddele mange Stød efter hverandre. Mindre Dyr bliver bedøvede eller endog dræbte. Det elektriske Organ tjener disse Fiske paa en dobbelt Maade, nemlig baade til at bemægtige sig Byttet og til at værge sig imod større Rovfisk.
Om de egentlige Rokker (Rajidae), skriver Dreyer: »De i de danske Indhave forekommende Rokkeformer er alle ægte og typiske Rokker. Deres Hoved og Krop danner en Skive, paa hvis Overside Øjne og Issehuller og paa hvis Underside Mund og Gællespalter har Plads, og Skiven bliver yderligere forstørret ved de mægtige Brystfinner, hvis Grunddel naar fra Hovedets Sider næsten til Haleroden. De giver Dyrene en mere eller mindre udpræget
Han.
Kæber af Sømrokke.
Hun.
Rudeform og er deres eneste Svømmeredskaber. Halen er lang og piskeformet og bærer foruden den lille Halefinne, hvis en saadan overhovedet er til Stede, to smaa Rygfinner. Huden er besat med spredte, ofte ret store, til Dels pig- eller tornformede Tænder, og er for Resten nøgen, og Kæberne er rustede med mange Rækker Tænder, som enten er flade og danner en regelmæssig Brolægning eller sjældnere spidse. — Disse Rokker er, som man kan slutte af