Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

DE TVÆRMUNDEDE 271 olivengrøn med mørkere Marmorering, Undersiden rent hvid. Hannens Tænder er skarpe, spidse og trekantede, Hunnens stumpe og flade. Kødet spises tørret f. Ex. i Vestjylland, men synderlig anset er det ikke. Æglægningen flnder Sted om Sommeren, og Æggene modnes og lægges et for et.« Rokkernes Fosterudvikling afgiver et saa smukt Eksempel paa Fosterlærens Betydning for Afstamningslæren, at vi ikke kan nægte os Fornøjelsen at gen- give, hvad Ad. Jensen skriver om Skadens Udvikling: »Fosteret ligner , ligesom iøvrigt ogsaa hos andre Rokker, paa et tidligt Udviklingstrin næsten et Hajfoster; Formen er nemlig smækker, uden Spor til den brede Skive, der senere vil uddanne sig; fra Buerne imellem Gællespalterne udspringer ydre Gælle-traade ; Øjnene vender ud til Siden, en dobbelt Rygfinne er anlagt, men sidder langt fremme paa Halen, og en Gatflnne er tilstede; Halen løber ud i en Spids, kantet af en fin Hudbræmme foroven og forneden, som Fortsættelse af Ryg- og Gatfinne. Paa et noget senere Trin kommer de parrede Finner frem, men de er endnu meget stnaa og forstyrrer ik- Spejlrokke. ke det almindelige Ind- tryk af Fiskens Slankhed. Men alt som Brystfinnerne udvikles mere, og Øjnene skydes op paa Rygsiden, Gællespalterne om paa Bugsiden, og Halespidsen bag RygHnnerne forkortes, og Gatflnnen forsvinder, bliver det tydeligt, at det er det første Anlæg ikke til en Haj, men til en Rokke. Udviklingshistorien viser altsaa, at Rokker og Hajer paa et tidligt Trin næppe er til at skelne fra hinanden. Skaden er den i økonomisk Henseende vigtigste af de danske Rokkearter, da den betydeligt overgaar de andre almindelige Arter