Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

272 DYRENES LIV i Størrelse. Den fanges i Mængde i Kattegat, navnlig i dettes dybere Egne, og spises af Fiskerne dels kogt dels tørret. Som Handelsvare spiller den trods sin Mængde og forholdsvis gode Smag en mærkelig lille Rolle i Modsætning til f. Eks. i Frankrig og Skotland.« Ejendommelig er den her afbildede Spejlrokke (R. miraletus), en Middelhavsform, som særlig er iøjnefaldende ved sine to store, smukke Øjepletter paa Brystfinnerne; de er inderst purpurrøde, der-paa sorte og endelig indfattede af hvidt. Om fremmede, mærkelige Rokkeformer skriver Dreyer: »I flere af de nordligere sydamerikanske Floder lever der nogle Arter af Pigrokkernes Familie (Trggonidæ). De har almindelig, flad Rokkeform med meget lang, tynd og piskeformet Hale, der bærer flere hvasse Pigge. I Guyanas Strømme forekommer Tæniura geropa, hvis Pigge efter Schomburgks Mening er giftige, saaledes at de Saar, de frembringer, er forgiftede. Den er gulbrun med lyse, mørk-randede Pletter og bliver indtil 25 Ctm. lang. Om en i den nedre Tapajos (Biflod til Amazonen) levende Pigrokke siger Bates, at badende undertiden bliver alvorligt saarede ved at træde paa eller paa anden Vis blive læderede af dens Vaaben, to 7—8 Ctm. lange, i Randen savtakkede, spidse Benblade, der udgaar fra den lange Hale. Disse Pigge skiftes, som hos alle Pigrokker, nu og da, idet de falder ud og erstattes af andre, der har ligget bag ved de gamle. Altsaa et lignende Forhold som med Slangernes Gifttænder. Saar af disse Pigge læges meget langsomt og fremkalder altid svære Betændelser, ofte Maaneder varende Lamheder. I Kattegat er der taget en Art af Pigrokkernes Familie, som væsentligt tilhører Syden, nemlig Pilrokken (Trygon pastinaccT). Den er dog først almindelig ved de engelske Kyster, hvor den bliver meterlang og mere, og den er gulsort med hvid Underside. Sit Navn har den faaet af Halens med Modhager forsynede Pig, som den har fælles med alle af Familien, og som hos visse Former, der til Dels opnaar betydelig Størrelse, er indtil 20 Ctm. og lidt derover lang. At disse Rokker kan bibringe alvorlige Saar med deres Pig, som de med et Slag af Halen driver dybt ind i det menneskelige Legeme, er der ikke Tvivl om; ja der foreligger endog vel konstaterede Tilfælde af Død som Følge af et saadant Saar. Sagen er den, at Genhagerne vanskeliggør Piggens Fjernelse, medmindre man kan støde den tværs igennem et ramt Lem f. Eks., og at de bevirker, at den ved Musklernes Bevægelser arbejder sig dybere og dybere ind i Vævene. Fiskerne i alle de Lande, hvor Pigrokker har hjemme, paastaar, at disse er i Stand til at udslynge Pilen og ramme med den paa Afstand, og en Ytring af den tyske Forsker Sachs kunde synes at bekræfte dette. En saadan Brug af Piggen maa dog i alt Fald være en Undtagelse, thi vel har nogle Arter flere Reservepigge siddende op til den, der er i Brug, men rutte