Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

DE TVÆRMUNDEDE 275 til Sjældenhederne. De indfinder sig her til bestemte Tider og gaar langt op i Flodens Mundinger. Af de 6—8 kendte Arter nævner vi Dicerobatis gioma, der bliver 3 M. bred og har hjemme i Middelhavet, men ogsaa er taget ved Kysten af det sydlige England, og Cephaloptera vampirus fra Atlanterhavet, som maaler indtil 7 M. og maaske noget mere i Bredde. Denne sidste er ikke sjælden langs Kysten af de sydøstlige Fristater, og det er rimeligvis den, om hvem det berettes, at der nær ved Ny-York blev dræbt et Eksemplar, som vejede c. 5000 Kilo, og som maatte slæbes i Land af 2 Spand Okser, 2 Heste og 22 Mand, skønt Brændingen hjalp godt til. Skønt Tværmundene har mange og store Repræsentanter i Nutidens Have, har de dog været langt talrigere i tidligere Jordperioder. De kan følges tilbage til Kultiden og de permske Dannelser, og navnlig Hajerne var overordentlig mange i Kridttiden. I danske Kalklag, i Faksekalken findes en Mængde Hajtænder af til Dels meget betydelig Størrelse.« ■»I Kattegattet forekommer nu og da, skønt sjældent, Havmusen (Chimaera monstrosa), en Fisk paa 1 å 1,5 M.s Længde af en lille Familie, om hvis Slægtskabsforhold Forskerne nærer meget afvigende Anskuelser. Ser man kun paa det ydre, kan det ikke nægtes, at Havmusene har betydelig Lighed med Hajer, og adskillige Træk af deres indre Bygning peger i samme Retning; men paa den anden Side er der i Hjerneskallens Bygning og i Tandforholdene noget, som minder om Lungeflskene. Havmusen, der er truffen ikke blot ved det nordlige Europas, men ogsaa ved Japans og Syd Afrikas Kyster, er meget storhovedet. Munden har Plads paa Undersiden af det but tilspidsede Snudeparti, foran i Overmunden sidder de 4 ret store, fremad rettede, blaagraa, af de tykke Læber ikke fuldt dækkede Tandplader, som fortil har en skærende Rand, medens de bagtil, hvor de er dækkede af et emaillelignende Lag, har en Række halvmaaneformede Tværfolder. Underkæben har 2 Tænder af samme Form. De 4 Gællehuler har en fælles Aabning paa hver Side af Hovedets Underflade, dækkede af et fingerformet Gællelaag, den første, høje og spidse Rygflnne har i sin forreste Rand en stor og stærk Pig af trekantet Gennemsnit, Brystfinnerne er lange, Svømmeblære mangler ligesom hos Tværmundene, og Skelettet er brusket. Halen, der er meget lang, tynd, sammentrykt og spids, har formodentlig ved sin Form givet Anledning til Dyrets Navn; Halefinnen er kun en lav Bræmme. Paa Hovedet har Hannen en bruskagtig, kølleformet Udvækst, som kan skjules i en Grube, og som bestaar af en kort Stilk og et halvkugleformet, paa Undersiden torn- eller tandbesat, paa Oversiden glat Legeme, Foran de uregelmæssigt firkantede Bugflnners Rod