Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

278 DYRENES LIV hænder det, at mange af de fangede Fisk er halvt eller helt opædte af et Dyr, som man kunde fristes til med Linné snarere at tage for en Indvoldsorm end for en Fisk, eftersom den nærmest ligner en Regnorm. Det er Slim aa len (Myxine glutinosa), der har været paa Spil, omformet, blaalighvid, kødrød eller blegbrunlig paa Ryg og Sider, lysere paa Bugen, glat, slimet og blind, fra 20 til 40 Ctm. lang, noget sammentrykt med næsten knivbladformet Hale. Lægger man den i en Spand Vand, afsondrer den en saadan Mængde Slim, at Vandet paa ikke mange Sekunder synes forvandlet til en Slimmasse. Hælder man denne fra og fylder nyt Vand paa, kan Slim-aalen 3—4 Gange i Træk gøre det samme om. Dens runde, kæbeløse Mund er omgiven af korte Føletraade, dens lange og tykke Tunge virker som et Stempel og er besat med benhaarde Tænder i flere Rækker, og i Ganen sidder der en stor, bruskagtig Tand; flere Tænder har Slimaalen ikke. Dens rudimentære Øjne er huddækkede, og den har en langt bagtil stillet Gælleaabning paa hver Side. Af Finner har den kun en, der begynder langt bagtil paa Ryggen og løber som en lav Bræmme rundt om Halen til det temmelig langt fortil beliggende Gat. Det simple Skelet er dels brusket, dels hinde-agligt; Rygsøjlen er en geléagtig, i en dobbelt, senehindelignende Skede indesluttet Stræng uden Spor af Leddeling. Slimaalen er en Bundfisk, som især holder sig til blød Bund, hvor den paa en eller anden Maade opsporer døde Torsk, Stører’ Helleflyndere og andre større Fisk, i hvilke den trænger ind gennem Huden, oftest i Nakken, gennem Mund, Gællespalter eller Gatbor, for at opæde dem indefra. Krøyer tog 9 Slimaal ud af en Stør, 7 af en Sildehaj, og i Lig af druknede Mennesker' har man ogsaa truffet dem. De angriber tillige levende Fisk, der ved Omstændighedernes Magt er ude af Stand til at undgaa dem — fangede paa