Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LUNGEFISKENE
21
ved 4,4° C. og aldeles uafhængig af Varmegraden i Vandskorpen. Fra de største Dybder og i det mindste indtil 2000 M. er Varmegraden alligevel lidt over Frysepunktet. Derfor er Varmegraden ingen Hindring for de virkelige Dybhavsfisks Udbredelse.
Sikre Dybderegioner, indenfor hvis Grænser, og til dem bundne, ejendommelige Fiskearter lever, kan ikke eftervises. Dybderne fra 400 — 1200 M. har tværtom talrige Fisk, som meget minder om dem, som er knyttede til Overfladen eller grundet Vand. Men medens det efter de hidtil gjorte Iagttagelser ikke sikkert har kunnet afgøres, hvor højt Dybets Fisk kan taale at færdes fra Bunden og opefter, har man derimod kunnet afgøre, at det i Hovedsagen er samme Form eller kun noget læmpede Former, hvorunder Fiskene fra kolde eller tempererede Jordbælter eller fra det aabne Hav optræder. Mærkeligt nok er der imellem Dybvandsfiskene kun faa Bruskfisk (Hajer o. s. v.), og de gaar ikke dybere end 1000 M., medens man har taget Benfisk fra over 5000 M.s Dybde.
LUNGEFISKENE.
Forinden vi gaar over til Skildringen af de mere typiske Fiskeformer og fjærner os altfor langt fra Padderne, vil vi omtale en i Nutiden kun artsfattig, men desto mere interessant Fiskegruppe, der i mange Henseender sammenknytter Paddernes og Fiskenes Klasser. Herom skriver Dreyer i »Vor Klodes Dyr« omtrent saa-ledes: »Allerede længe inden Darwin, denne vor Tids store Lysbringer, begyndte sine epokegørende Arbejder, havde man indset Sandheden af det gamle Ord: Naturen gør ingen Spring. Det var en forholdsvis let Sag at opstille Systemer, der paa en nogenlunde tilfredsstillende Maade kunde danne et Slags »Skuffedarier« til Anbringelse af de mange »Arter«, det forskende Øje møder blandt Dyr og Planter. Men der kom efterhaanden flere og flere Former frem ikke blot af uddøde, men ogsaa af nulevende Dyr, som ikke uden Tvang kunde finde Plads i de smukt ordnede Skuffer: Æglæggende Pattedyr, Fugle med Tænder. Fisk, som aander ved Lunger o. s. v., Mellemformer, som mere og mere udslettede de skarpe Skel mellem Dyrerigets større eller mindre Afdelitiger. Og hvert saadant nyt Bindeled mellem hidtil skarpt skilte Dyregrupper er et Bevis mere for Udviklingslærens Sandhed, den, der ligesom profetisk toner frem fra det citerede Mundheld.
Blandt Mellemformerne i Dyreriget er Lungefiskene nogle af de interessanteste, Efterlevere som de er fra en længst svunden Tid, da deres Æt var udbredt over alle Jordens Vande. Nu er der, saa vidt vides, kun tre Arter af dem tilbage, som har holdt sig vi havde nær sagt oven Vande — gennem utalte Aarhundredtusinder