Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

286 DYRENES LIV Led. Underlæben lukker for Mundaabningen og bestaar ligeledes af flere Led. Palperne sidder parvis paa Underkæberne og paa Underlæben; de dannes af flere Led og kan have forskellig Form. Hos Insekter, som har en Sugemund, er de enkelte Dele mere eller mindre hæmmede eller sammenvoksede. De danner da enten et Sugerør eller en Snabel eller ogsaa en stikkende Sugemund. Brystet (Thorax) bærer Insekternes Bevægelsesredskaber. Det dannes af tre Ringe, nemlig For-, Mellem- og Bagbrystet. Hvert af Bryststykkets Led bærer et Par Lemmer, og paa de to bageste af dem kan der sidde et Par Vinger. Et Insekt kan mangle Vinger, men det har altid tre Par Ben. Ethvert af disse bestaar af følgende Led: Hoften, Hofteringen, Laa-ret, Skinnebenet og Foden. Skinnebenet ender ofte i éa eller to bevægelige Torne, medens det for øvrigt i hele sin Længde har ubevægelige Tænder eller Torne; det kaldes da væbnet. Foden, som bestaar af korte Ledstykker, ender i én eller to bevægelige Kløer. Imellem Kloerne findes der hos mange Insekter forskelligformede Hudlapper, fra hvilke der udskilles en klæbende Vædske, som sætter Dyrene i Stand til at krybe om paa de glatteste Legemer, hvad enten de staar lodret eller vandret; derved kan saaledes vore Stuefluer krybe om paa Ruderne. Bagkroppen dannes af tre til ni i hverandre indledede Ringe, af hvilke enkelte dog ogsaa kan være sammenvoksede med hinanden. Hvert af dem plejer at være dannet af to Halvringe — én, der hører til Rygsiden og en anden, der hører til Bugsiden. Det er ikke ualmindeligt, at der findes forskellige Vedhæng ved Enden af Bagkroppen, saasom ubevægelige Torne, bevægelige Traade, Børster, Tænger o. s. v. Insekternes Kød (Muskler) har en lys, rødlig eller gullig, Farve og er sammensat af Bundter af tværstribede Trævler. Fordøjelsesredskaberne bestaar af Spiserør (med Kro), Mave og Tarm (Tynd-, Tyk- og Endetarm), og der findes ikke sjældent noget tilsvarende til de højere Dyrs Spytkirtler, Galde, Lever og Nyrer. Det kun lidet udviklede Blodkarsystem bestaar af et pulserende Rygkar, som træder i Stedet for et Hjærte, og af en stor Pulsaare, som fra Rygkarret leder Blodet ud i Legemet. Rygkarret har i Reglen otte Ind-snøringer, ved hvilket det deles i lige saa mange Rum eller Kamre. Naar Blodet har gennemløbet hele Legemet, samles det bag til i to Hovedstrømme, der atter fører det til Rygkarret. Som oftest er det farveløst eller gulligt, undertiden grønligt, men kun meget sjældent rødt. Særdeles fine Luftrør eller »Tracheer« spreder sig gennem hele Insektlegemet og tjener til Aandedrætsredskaber, Disse Rør staar ved egne Aandehuller i Forbindelse med den atmosfæriske Luft. Ethvert Aandehul er omgivet af en Hornring og har desuden en Hudfold, hvorved det kan lukkes eller aabncs. Aandehullerne sidder parvis paa Bryststykkets og Bagkroppens Led, med Undtagelse af