Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
290
DYRENES LIV
Billerne (Coleoptera) har tykke og uigennemsigtige Forvinger, og man har derfor kaldt hele denne Orden de Dækvingede. Dens andre væsentligste Kendemærker er, at den forreste Brystring er stor og bevægelig, at Munden er en stærkt udviklet Bidemund, og at alle disse Dyr gennemgaar en fuldstændig Forvandling. Bagvingerne skjules, saa længe de ikke bliver brugte, ganske af Forvingerne, og da de i Reglen er meget længere end disse, føldes de ikke alene sammen, men deres Spids lægges endog helt op imod Vingens Grund. Hos enkelte Arter og hos hele Grupper eller Slægter er Bagvingerne lidet udviklede eller mangler endog helt; da plejer Dækvingerne at vokse sammen, fordi Flyveevnen fattes, og Dækvingerne altsaa ikke behøver at skilles. Billernes Følehorn er meget forskellige i Form og kan derfor ofte tjene til Skelnemærker imellem de enkelte Familier. Kun nogle faa Biller har enkelte Øjne som fuldvoksne.
Da de fleste Billelarver lever skjult, har de som oftest en smudsig hvid eller gullig Farve. De har alle et tydeligt Hoved og enten ingen eller tre Par femleddede Lemmer. Af Øjne har de fra ét til seks paa hver Side af Hovedet; disse Øjne er ikke sammensatte saaledes som hos de fuldkomne Insekter. Munddelene ligner de fuldkomne Insekters. De bestaar af Kindbakker, Kæber, Under-og Overlæbe. Kroppens tolv Led eller Ringe er enten temmelig ens, eller ogsaa udmærker de tre forreste sig fremfor de øvrige ved deres Størrelse og viser tydelige Tegn til, at det er dem, som bliver til Bryst (Thorax) hos den udviklede Bille; paa Siden af Ringene ses de ni Par Lufthuller
Hos Pupperne skelner man allerede den vordende Billes Dele, Ben, Følehorn, og Vinger, omgivne af en fln Hud og frit sluttende sig til Legemet; Pupperne er temmelig bevægelige og bugter Bagkroppen frem og tilbage, naar man tager dem. Nogle ligger frit i et eget Leje, andre hviler i en sammenlimet Kokon, og atter andre er ved Spidsen af deres Bagkrop fæstede til et Blad, naar Larven har levet frit derpaa. I Forhold til Dyrets Størrelse behøver det efter Udklækningen længere eller kortere Tid til at opnaa den nødvendige Fasthed og til at faa den rette Farve paa Dækvingerne. Denne Proces varer altid længere hos en Bille end hos en Sommerfugl eller Flue.
Mange af disse Insekter falder Mennesket meget besværlige ved at fortære dets Brugsplanter og Forraad.
Sandspringerne (Cicindelidae) har traaddannede Følehorn og seks-, syvleddet Bagkrop, hvis tre første Ringe er sammenvoksede. Lemmerne er lange og tynde og har femleddede Tarser. Springernes Levemaade svarer til de kraftige Kindbakker, som staar langt frem fra det brede Hoved med de fremstaaende Øjne, og til de lange tynde Ben. De er lige saa rovbegærlige som hurtige til at løbe. De flyver let og tit op, men kun et lille Stykke ad Gangen, skjuler sig mindre end Løberne under Stene og da isaer kun paa