Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 297 redskaber, idet de 3 første Fodled er stærkt udvidede i Bredde og forsynede med et Antal runde Skiver paa Undersiden, af hvilke navnlig 2 er store. De fastholder Dyret til glatte Flader, ikke som man tidligere mente ved al virke som Sugeskiver, men ved Hjælp af en bindende Vædske, der presses ud af en fin, i Skivernes Centrum udmundende Kanal. Denne Indretning synes navnlig beregnet paa at fastholde Hunnen under Parringen. Af Hunnerne har nogle glatte Dækvinger ligesom Hannerne, medens andres er længderiflede paa forreste Halvdel. Hvad denne jDimorfi« skal gøre godt for, er ikke let at sige; den rimeligste Forklaring er maaske den, at Riflingen ingen Nytte er til, men at den er et gammelt Bygningstræk, som er ved at forsvinde. Der henvises i saa Henseende til, at mange Løbebiller har riflede Dækvinger. Vandkalvens Munddele er Rovdyrets, stærke og skikkede til at dræbe Byttet: Haletudser, Smaafisk, Larver o. 1. Dens Vinger er vel udviklede, og den flyver ofte ved Nattetid fra Vand til Vand; undertiden havner den ogsaa med stort Bras paa skinnende Drivbænkvinduer, som den tager for en Vandflade. Den aander ved Luftrør gennem Spalteaabninger, som har Plads paa Bagkropledenes Overside ud mod disses Rand. Særlig store er de paa de bageste Led, og naar Dyret vil aande, stiger det op til Overfladen, hænger et Øjeblik i Vandskorpen med Bagkropspidsen over denne og med let løftede Dækvinger, medens det pumper sig fuldt af Luft, og svømmer saa igen skraat ned ad Bunden til med en Luftblære i Bagenden. Da dets Legeme ved den deri optagne Luft er lettere end Vandet, maa det svømme for at dykke ned, medens det stiger op til Overfladen ved Hjælp af Opdriften. Hunnen lægger tidligt paa Foraaret Æg under Vandplanternes Bark, som hun skærer Hul paa med sin stærke, kun under Æglægningen synlige Læggebrod, og af dem klækkes Larver, der, alt som de vokser sig større, bliver næsten uhyggelige at se til. De er indtil 5 Ctm. lange og har et langstrakt, noget fladtrykt, men dog ligesom oppustet, gulligt, halvt gennemskinneligt, 12-ledet Legeme, der er blødt og eftergiveligt, skønt det er beskyttet af en Kitinhud. Hovedet er stoit og fladt med korte Følere og to lange, krumme, sylspidse Kindbakker, der indeholder et tæt inden for Spidsen udmundende Rør, som fører ind til Fordøjelseskanalen. Larverne er lige saa grumme Røvere som Forældrene og angriber de samme Dyr som disse. Idet de bider sig fast i Byttet, udsiver gennem Kindbakkerne en Draabe Vædske, dei- dels Jammer eller dræber dette, dels opløser dets æggehvideholdige Væv, saa Larven kan udsuge det, til kun den tomme Kitinskal eller Hud er tilbage. Mundaabningen er kun en snæver Spalte, der automatisk lukkes ved en Slags Laas, naar Kindbakkerne nærmes til hinanden. — Ogsaa Vandkalvens Larver aander gennem Spalteaabninger, som ligger tæt ved Bagkropspidsen, der er forsynet med 2 bladformede Vedhæng; disse slaas ud til Siden og bærer Dyrene oppe, naar de hænger i Vandskorpen