Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

300 DYRENES LIV Blade, i hvilke der fører fint forgrenede Rør ud fra Legemets Luftrørsnet. Af Vandet opsuges gennem dem Ilt eller iltrig Luft, medens de samtidig udskiller Kulsyre. De er altsaa forskellige fra virkelige Gæller derved, at det ikke som For Resten tjener de ogsaa til hvilket den bevæger sit lange Larverne er Rovdyr, som lever synes selve Hvirvlerne snarest ædende.« (Dreyer). i disse er Blodet, der direkte iltes, at hjælpe Larven frem i Vandet, i Legeme i lodrette Bugter. Medens af Vandets smaa, levende Beboere, at være dels plante-, dels aadsel- Vandkær (Hydrophilidaé) er Navnet paa en tredje Familie af Vandinsekter, som lever i Damme og Søer. De beskrives af Dreyer saaledes: »Ganske forskellige fra Vandkalvene og nedstammende fra andre Forfædre end disse er Vandkærene, af hvilke vi vælger at skildre den store Vandkær (Hydrophilus piceus), der bliver indtil 4x/a Ctm. lang og er vor største Bille næst Eghjorten. Den er temmelig almindelig i Damme og større Grøfter og er kulsort, men i Vandet glinser største Delen af dens Underside som forsølvet, hvilket skyldes et Luftlag, der ved Dykningen tilbageholdes mellem de tætle Haar. Dyret er luftaandende og hæver for at aande ikke Bagkropspidsen men en Del af Hovedet op over Vandet. Ved Hjælp af de kølleformede Følehorns brede, hulede, haarede Led og et be haaret Sted paa den bageste Del af Øjet dannes et Rør, som sætter Luften mellem Kroppens Haarklædning i Forbindelse med Atmosfæren. Det synes, at Følehornene udelukkende staar i Aandedrættets Tjeneste, medens deres sædvanlige Funktioner er overtagne af Underkæbens lange, traadformede Palper. Til Svømning benytter Vandkæren de lo bageste Benpar, der er haarbræmmede og bevæges skiftevis. Legemets Underside er køldannet, og bageste Brystrings Køl er forlænget til en lang, bagudrettet Torn. Vandkærene er væsentligst planteædende, men de forsmaar dog ikke døde eller halvdøde Dyr. Tager man fat paa dem, giver de en knirkende Lyd fra sig, hvis Oprindelse ikke er oplyst, medens den store Vandkalv under lignende Omstændigheder søger at værge sig Den store Vandkær. dels ved at udtømme sine stinkende Ekskrementer, dels ved at afsondre en ilde lugtende, mælkeagtig Vædske fra lsle Brystring. Vandkærene er gode Flyvere, hvilket kommer den gennem baade Plante- og Dyreriget saa efterstræbte Krydsning mellem Stammer af noget forskellig Oprindelse til gode. Æggene lægges i Vand, omgivne af et ejendommeligt Hylster, som Hunnen forfærdiger af en hurtigt stivnende Masse, der træder ud gennem nogle Tappe paa