Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

LUNGEFISKENE 23 bræmmede med en Finne af lignende Beskaffenhed som Kroppens og Halens, men hos den afrikanske Lungefisk er denne Finnebræmme reduceret til en Ubetydelighed, hos den amerikanske mangler den ganske. Bag Hovedet ses paa hver Side en lille Gælleaabning, der fører ind til et Rum med Gællebuer, forskellige i Antal hos de forskellige Arter og besatte med korte Gælleblade. Hos den afrikanske Art findes tillige smaa, udvendige Gællebuske. De forreste Næsebor har Plads fortil paa Snudespidsen og fører ind til en ret rummelig Næsehule, som ved bagre Næsebor staar i Forbindelse med Mundhulen, et blandt Fiskene enestaaende Forhold. Som Navnet siger, har Lungefiskene Lunger, eller for den australske Arts Vedkommende én Lunge, store, langagtige, i mange Partier delte Sække, der med en Luftgang aabner sig ind i Spiserørets Under- eller Forside. Disse Lunger er intet andet end Svømmeblæren, der, — en kelt eller tvedelt — træder i Aandedrættets Tjeneste. Lungefiskenes Tænder er højst ejendommelige. De danner et Slags Tyggeplader, hvis Folder svarer til hinanden for Over- og Undermundstændernes Vedkommende, og de har i Undermunden Plads paa Kæben, i Overmunden paa Ganebenene; de er i alt kun 6 i Tal, 2 forneden, 4 foroven. Skelettet bestaar for største Delen af virkeligt Benvæv, men Kraniet er en Bruskkapsel, i hvilken der har dannet sig et Antal store, tynde Benskiver, noget, der minder om den Maade, hvorpaa Paddernes Hovedskal er bygget. Ned ad Rygsiden strækker sig en Bruskstreng, som oventil og nedentil bærer Rækker af forbenede Hvirvelbuer, af hvilke de øverste omslutter Rygmarven, de nederste Legemets Hovedpulsaare (Aorta). Som Følge af det dobbelte Aandedræt maa Lungefiskenes Blodomløb frembyde Ejendommeligheder, idet noget Blod bliver iltet i Gællerne, andet i Lungerne, et Forhold lig det, vi træffer hos Padde-larverne og Fiskepadderne. Der kunde endnu nævnes mange særegne Bygningstræk, saaledes det, at den korte Tarmkanal gennem hele sin Længde har en Spiralfold; men det anførte maa være nok til at vise, hvor mærkelig disse Dyrs Bygning er: helt igennem en Blanding af Aske- og paddelignende Træk, men dog saaledes, at Fisketypen bliver den overvejende. Vi har tydelig nok for os Dyr, der har været i Færd med at omformes, men som er bievne staa-ende paa Halvvejen; de maa nærmest opfattes som Rester af den Bro, der engang forbandt Fisk og Padder. Den afrikanske Lungefisk (Protopterus annectens), der bebor en Del af det tropiske Afrikas Floder, bl. a. den øvre Nil, Senegal, Kongo o. fl., er et langstrakt, noget sammentrykt Dyr paa indtil 2 Mt.s Længde. Dens Lemmer ligner nærmest tykke Traade, men de bærer dog svage Rester af Finnestraaler; den har 6 Gællebuer med 5 snævre Aabninger imellem sig, men kun 4 af dem bærer Gæller, der endda kun er svagt udviklede. Ovenover Gælleaabningen sidder der 3 korte, om Føletraade mindende Vedhæng, der i Virke-