Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

24 DYRENES LIV ligheden er rudimentære, ydre Gæller. Den er mørkere paa Ryg-, lysere paa Bugsiden og sort marmoreret. Som andre Lungefisk holder de afrikanske sig mest til Vandenes Bund, hvor de Dagen igennem døser i Mudderet, medens de om Natten søger ind paa lavere Vand og er i livlig Bevægelse under Jagten efter levende Bytte: Frøer, Krebs, Fisk o. 1. De er meget graadige og ufredelige, hvorfor de ogsaa oftest lever enlige; mødes de, kommer de i Kamp med hinanden og bides forbitret. Af og til søger de Overfladen for at sluge Luft, der gaar ned i deres rummelige Lunger, for atter at slippe bort gennem Gællespalterne. Hvad Forplantningen angaar, siges det, at Hunnen lægger en Mængde Æg i en Rede, udgravet i Mudderet. Denne Rede er en fra Omverdenen aflukket Hule, i hvilken Hannen indelukker sig for at passe paa Æggene, til Ungerne forlader dem. Efter andre danner der sig i Yngletiden — men om hos Hannen eller Hunnen er uvist — paa Siderne af Ryggen et Par store Hudsække, i hvilke Æggene udklækkes. Ungerne har udvendige Gæller og gennemløber en Forvandling, der minder om Halepaddernes, men i visse Retninger ogsaa om Lampretternes. Hvor Vandene ikke tørrer ind, synes den afrikanske Lungeflsk at være i Bevægelse hele Aaret rundt, men i modsat Tilfælde graver den sig, naar Vandet i Tørtiden damper bort, ned i Bunddyndet, hvor den lejrer sig i en snæver Hule, hvis Vægge indvendig er overstrøgne med dens størknede Hudslim. Her ligger den sammenrullet med Halen slynget hen over Hovedet, saaledes at den indtager forbavsende ringe Plads. I denne Dvaletilstand kan den holde sig i Live Maaneder igennem, og den kan transporteres til Europa indesluttet i sin stenhaarde Kapsel. Lægges denne saa i passende varmt Vand, vil den snart opløses, og i Løbet af nogle Timer kommer der Liv i Dyret, som snart begynder at æde, og som aarevis kan leve i godt opvarmede Akvarier. Naar det fodres godt, vokser det forbavsende hurtigt. Man forstaar, af hvor stor Betydning Lungerne er for disse Fisk; de gør det muligt for dem baade at leve i mudret, iltfattigt og fordærvet Vand, der dræber Dyr, som udelukkende er henviste til Aandedræt ved Gæller, og at holde ud i de snævre, tørre Kapsler, i hvilke de maa nøjes med den Smule Luft, der kan trænge ned til dem gennem Smaasprækker i den størknede Masse. Dyr, der ligger i Dvale, og hvis Stofomsætning er nedsat til et Mindstemaal, behøver kun en meget ringe Mængde Ilt for at holde det gaaende. I Australien lever Barramundaen (Ceratodus forsten), en Lungefisk, der blandt de Hvide i dens Hjemstavn kaldes »Laks«, skønt den intet andet har tilfælles med »Laksen« end dens velsmagende Køds Fedme og gule Farve. Den bliver indtil 2 M. lang, er langstrakt, sammentrykt og beklædt med meget store Skæl. Hovedet er lille, Øjnene store, Brystfinnerne, der ligesom Bugfinnerne bestaar af en Akse med Finnestraaler ud til begge Sider,