Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

LUNGEFISKENE 25 sidder langt fortil; Ryg, Hale- og Gatflnne gaar i ét. I Gabet har den 2 Par store, pladefor nede, 6—7 ribbede Tænder, et i Over-, et i Undermunden; foran Overmundens store Tandpar, der har Plads paa Ganen, sidder der to mindre, mejseldannede Tænder. Tænder som den australske Lungeflsks var længe kendte som fossile i Lag fra Trias-Tiden, men man ansaa de Fisks Æt, der havde baaret dem, for at være forlængst uddød. Det var derfor en Begivenhed af stor videnskabelig Betydning, da man i 1870 genfandt dem i en nulevende Fisks Gab, en Fisk, der har gennemlevet Jordperiode paa Jordperiode, i det væsentligste uberørt af Udviklingen. Barramundaen har for øvrigt i Modsætning til den afrikanske Lungefisk kun én Lunge og ingen Spor af udvendige Gæller. Den Australsk Lungefxsk (Barramunda). lever i stille strømmende Floders dybeste Partier, hvor den af og til søger til Overfladen for at snappe en Mundfuld Luft. Væsentligt aander den dog ved sine Gæller, og Lungeaandedrættet er kun af større Betydning i det Tidsrnm, da Flodløbene reduceres til en Række mudrede Vandhuller. Da dør dv fleste andre Fisk, eftersom Vandet bliver for iltfattigt, men Barramundaen bjærger Livet ved Hjælp af sin Lunge. Derimod ligger den næppe i Sommerdvale, og den maa dø, hvis et Vandløb, i hvilket den lever, tørrer fuldstændig ind. Den ernærer sig, siges der, af Vandplanternes Blade og de paa dem siddende lavere Smaadyr; men da den bider paa Kroge, agnede med Smaaflsk, Kød o. 1., maa den vistnok ogsaa tage større Dyr. Efter Semon, der har gransket dens Liv i dens snævert begrænsede Hjemstavn, de to Smaafloder Burnett- og Mary-