Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
DYRENES LIV
River i Queensland, lever den væsentligst af dyrisk Føde, og alle grovere Plantedele gaar ufordøjede gennem dens Tarmkanal; den sluger dem efter hans Mening kun for de Smaadyrs Skyld, som hæfter ved dem.
Barramundaen er lidet livlig; Dagen igennem holder den sig rolig paa Bunden, fraregnet dens Udflugter til Overfladen efter Luft. Under disse udstøder den ofte en knurrende Lyd, der rimeligvis fremkaldes ved Luftens Udstødning, inden Vandskorpen er naaet. Om Natten er den vistnok mere i Bevægelse. Den lægger store, i en Slimmasse hyllede Æg enkeltvis mellem Vandplanter tæt ved Flodens Bund, og af dem klækkes der efter ca. 10 Dages Forløb Unger, som med Rette kunde kaldes Larver, eftersom de gennemlever en Udvikling, der meget minder om Paddernes. Til at begynde med er de lemmeløse, men naar de er ca. 14 Dage gamle, viser Forlemmerne (Brystfinnerne), naar de er Maaned gamle Baglemmerne (Bugfinnerne) sig. Udvendige Gæller har de ikke paa noget Punkt af Dyrets Tilværelse, og deres Mund er ikke som de spæde Paddelarvers en Sugemund.
Den sydamerikanske Lungefisk (Lepidosiren paradoxa) i Amazonfloden og dens Tilløb samt i El gran Chacos Sumpe bliver indtil 1'/s M. lang. Dens næsten aaledannede Legeme har ganske traadformede Lemmer uden Finnebræmme. Den opdagedes 1830 i Amazonfloden af Natterer, der berettede om den, at den, naar den trækkes op af Vandet, giver en Lyd fra sig, som minder om en Kats Mjauen, og at den lever af Planteføde. Efter dens Tandplader at dømme er det dog sandsynligt, at den ogsaa er kødspisende og lever af Ferskvandssnegle. Forøvrigt ved man kun lidt om dens Liv, der næppe er synderlig forskelligt fra dens afrikanske og australske Slægtninges.
PIGFINNEFISKENE.
Pigfinnefiskene er de mest fuldkomne af alle Fisk, ikke alene paa Grund af den indre Bygning, men ogsaa, fordi de har den mest regelmæssige Fiskeform. De er sjældent længere end 2 M., i Reglen mindre, altid bedækkede med Skæl og for det meste prydede med med livlige Farver. Gællerne er kamdannede, og de forreste Straaler i Rygfinnen bestaar af stive Pigge, der undertiden er fri og uden Forbindelse med den øvrige Del af Rygfinnen. Brystfinnerne sidder som oftest foran Bugfinnerne, der er væbnede med Pigstraaler; ogsaa i Gatfinnens forreste Del findes der flere Pig-straaler. Skællene er gærne ru og har hos de fleste Arter tornede eller tandede Rande bagtil. Svømmeblæren staar aldrig i Forbindelse med Svælget.