INSEKTERNE
303
Aadselbillerne (Silphidae) er højst forskellige i Form og Størrelse. I Reglen har de elleveledede Følehorn, som efterhaan-den bliver tykkere henimod Spidsen eller har en stærkt fremtrædende Endeknop. De indfinder sig alle ved døde Dyrs Kroppe, hvad enten det nu er for selv at æde eller for at lægge deres Æg i dem, og som Yndere af Aadsler har de den Egenskab, at de, naar man griber dem, kan udgyde en stinkende Vædske fra Gattet eller fra Munden eller fra dem begge. I Mangel af Aadsel tager de og-saa til Takke med raadnende Plantestoffer eller ogsaa overfalder de Insekter og skaaner ikke engang deres egne Frænder. De er
Almindelig Aadselgraver.
hurtige i Bevægelserne, og deres Lugtesans er utvivlsomt meget udviklet; thi fra fjærne Steder kommer de, ledede ved den, flyvende, hvor en død Rotte, Muldvarp o. s. v. er i Færd med at raadne’ Man kender henimod 500 Arter, som er fordelte over hele Jorden, men dog synes at være talrigst i de middelvarme Jordbælter.
Den almindelige Aadselgraver (Necrophorus vespillo) har følgende Kendetegn tilfælles med de omtrent 40 andre Arter i Slægten, som især er udbredt i Europa og Nordamerika. De fire sidste af de ti Led i Følehornene danner en kugleformig Knop. Det store, bagtil som en Hals indsnævrede Hoved luder til Dels ned under det næsten kredsrunde, bredrandede Forbryst. De afstumpede Dækvinger naar ikke ud over de tre sidste Led af Kroppen. — Den her omtalte og afbildede Art udmærker sig ved at have bøjede Skinneben paa det bageste Benpar, et guldgult, laaddent Forbryst,