Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

304 DYRENES LIV gul Følehornsknop, to orangerøde Baand over Dækvingerne og en sort Grundfarve. Den indfinder sig ved ethvert Åadsel, skønt man ellers kun ser lidt til den, da den især er et Natdyr. Ved Aadslet undersøger disse Insekter først og fremmest Jordbunden, som just ikke altid passer for dem; derpaa graver de sig — fra to til seks i Tallet — ind under Aadslet, i passende Afstand fra hverandre, skubber Jorden tilbage under sig, saa at der dannes en Vold rundt om det, efterhaanden ved sin egen Vægt synkende døde Dyr, som de er i Færd med. Det er næsten utroligt, i hvor kort Tid disse Biller besørger Arbejdet saaledes, at en død Muldvarp er helt forsvunden under Overfladen, saa at kun en lille Jorddynge antyder, hvor den laa, og tilsidst bliver ogsaa denne aldeles udjævnet. I passende løs Bund sænker de Aadslet indtil 30 Ctm. dybt. Det er dog ikke for at skaffe sig en lækker Ret, at de nedgraver det, men alene for at lægge Æg i det; derimod finder man dem ædende i Selskab med andre Biller under større, ubegravede Aadsler, der efterhaanden fortæres indtil Knoglerne. Efter ikke fuldt 14 Dages Forløb kommer de smudsighvide Larver frem af Æggene og lever saa af Aadslet, og naar Larven skal forpuppe sig, graver den sig noget dybere ned. Udviklingen foregaar saa hurtig, at der i ét Aar kan følge to og under heldige endog tre Slægtled efter hverandre. Slægten Aadselbiller (Silpha) er Familiens Typer. Følehornene er hos dem tyndere og har elleve Led; de tiltager jævnt udad i Tykkelse og ender i en tre- til fenaledet Kølle. Dækvingerne er bag til afrundede og naar til Spidsen af den flade Bagkrop. Næsten alle de ca. 70 kendte Arter er sorte. En af de almindeligste, den sorte Aadselgraver (S. atrata) afgiver et interessant Eksempel paa, hvorledes et Insekt til Tider kan skifte Livsvaner. Baade Billen og dens Larver lever normalt af Aadsler, men de fremkommer enkelte Aar i saa store Mængder, at de ikke kan finde nok af disse. De kaster sig da over Planternes Blade og navnlig over Sukkerroemarkerne, der kan blive hærgede frygteligt af dem. Stumpbillerne (Histeridaé) er temmelig smaa Dyr, som ved langsomme Bevægelser, ved i Fare at trække Hoved og Ben ind i Fordybninger paa Bryststykket og ved den haarde, afrundede Krop er som Skildpadder iblandt Billerne. De korte, elleveledede Følehorn har et langt Skaft og er knæbøjede, samt ender i en treledet Knop. Dækvingerne er afstumpede i Spidsen, saa at de to sidste Bagkropsled bliver synlige. Kroppen er haard, glinsende og som oftest sort, ligesom lakeret; dens Form er næsten kvadratisk. De fleste Arter lever i Gødning eller Aadsler, enkelte under Bark. — Møg-Stumpbillen (Hister fimetarius) er almindelig i Gødning paa tørre, sandede Steder; dens Dækvinger har en mere eller mindre tydelig brunrød Plet.